Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet. Af Dr. phil. C. N. Starcke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over, at det Tilsagn, som ligger i Hustruens daglige Færd omkring
en, bliver brudt i Hemmelighed. Dertil kommer saa alle de Følelser,
som bestemmes af, at man nu anser en Kvindes legemlige Hengivelse
som Tegnet paa hendes sjælelige Kærlighed for den Mand, hun hen-
giver sig til, og derfor anser enhver Hengivelse uden for Ægteskab
som vanærende for hende selv. Men denne Opfattelse har ikke sin
Rod i Ægteskabet, men i de Forhold, som have medført Kyskheds-
kravet over for den ugifte Kvinde.
Dette Kyskhedskrav har en mere sammensat Oprindelse. Oprin-
delig har Kvinden ingen Kønsære og hengiver sig uden Betænkning
i en Sanserus. De første Grænser for denne Frihed sættes af Fade-
rens Krav paa at eje sin Datter og derfor at ville raade for hende,
saa hun ikke har Lov til at hengive sig uden hans Samtykke. Selv
om dette Samtykke ikke er vanskeligt at opnaa, saa giver det dog
ved selve sin Eksistens Hengivelsen en mere højtidelig eller juridisk
Karakter og rykker derved Hengivelsen opad imod et Ægteskab,
særlig hvor Samtykket gives over for en enkelt bestemt Person. Den
unge Pige, der hengiver sig uden Samtykke, paadrager sig Vanære,
fordi hun ikke har respekteret sin Fader; medens hos os den ukyske
Datter krænker sin Faders Ære, fordi hun har krænket sin egen, saa
er det oprindelig anderledes, det er hendes Ære, som bliver krænket,
fordi hun har krænket sin Faders. Men denne begyndende Dadel
over det frie Elskovsforhold vokser ved dets Sammenligning med
Ægteskabet. Den, som begærer en Kvinde uden at begære hende til
Hustru, begærer hende kun for noget, hendes Familie ikke sætter
Pris paa eller høster nogen Ære af; han forsmaar hende i Hen-
seende til det, som Familien netop sætter Pris paa. Derved trykkes.
det blot kønslige Forhold ned til noget, som er Kvinden uværdigt,
hun burde sætte sin Families Interesser og Ære saa højt, at hun
kun viser den Mand Venlighed, der ærer hendes Familie ved at byde
hende den Stilling i sit Hus, som Familien anser for svarende til
dens Datter. I vor egen Tids Fordømmelse af det frie Elskovsforhold
gør sig de samme Elementer gældende, kun mere lutrede og civili-
serede. Den, der begærer en Kvinde med sine Sanser alene, begærer
kun noget, som ikke hænger sammen med hendes Personlighed; det
væsentlige og menneskelige i hende har han ikke Øje for; og den
Kvinde, som villig lader sig en saadan Elskov byde, har ikke til-
strækkelig Respekt for sig selv.
Imellem Kyskhedskravene er der nogle, som fra en meget tidlig
Tid have en særlig streng Karakter; det er de saakaldte Blodskams-
forbud, Forbud mod en Forbindelse mellem Forældre og Børn og
mellem Søskende. Disse Blodskamsforbud kunne endda hos primi-
tive Stammer være langt mere omfattende end hos os, idet de jævn-
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
