Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet. Af Dr. phil. C. N. Starcke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lig angaa Forbindelser mellem Mand og Kvinde af samme Slægts-
gruppe eller Klan, ligegyldig om det egentlige Blodsslægtskab mellem
dem er aldrig saa fjernt. Det synes dog, som om disse Forbud
egentlig kun angaa Ægteskab og ikke saadan fri Hengivelse, som
ellers ifølge Stammens Forestillinger kan foregaa uden Vanære for
Kvinden. Ægteskab mellem saadanne Personer, der staa i et andet
retsligt Familieforhold til hinanden ifølge deres Fødsel end det, hvori
Ægteskabet vilde stille dem, kan ikke foregaa uden at vende op og
ned paa de gældende retslige Begreber. Ogsaa i vore Blodskams-
forestillinger spille disse Hensyn ind og vistnok i langt højere Grad,
end man umiddelbart vilde antage. At Vanen i Samlivet skulde
virke dæmpende paa den rent fysiske Elskovstiltrækning, ser man
ikke bekræftet i Erfaringen. Derimod vil den indgroede Forestilling
om, at et Ægteskab med en nær beslægtet er umuligt, bevirke, at det
Element af usikker Forliaabning, som maa til for at tænde Forelskel-
sen i Glød, ikke indfinder sig, og at derfor Forholdet mellem saa-
danne Personer holder sig frit for den dybere Kærligheds Lidenskab.
Af Elementer som de her skildrede er Ægteskabet opstaaet. Det
er en oprindelig rent økonomisk Institution, hvis Vilkaar fastsættes
af de to kontraherende Familier i Henhold til deres sociale Æres-
fordringer; det drager ogsaa de erotiske Sider af Samlivet ind under
sin Regulering, men bygger ikke paa dem. Hos Romerne og Ger-
manerne have disse primitive Forhold antaget den Form, ud fra
hvilken Ægteskabets Udvikling er skredet videre indtil vore Dage.
Denne Udvikling er dels foregaaet ved Hjælp af Juristers Forsøg paa
bestandig fuldkomnefe at gennemføre de Grundsynspunkter, livorpaa
Opfattelsen hvilede, i alle dens logiske Konsekvenser, dels under en
stadig Indflydelse af de Forandringer, som selve de sociale Tilstande
undergik, og hvorved Ægteskabets Opgaver og Vilkaar tillige maatte
ændres.
Det romerske Ægteskab var oprindelig et stærkt udviklet Ejen-
domsægteskab, der i sin hele Karakter svarede til den monarkiske
Styrelse og faste Enhed, som den enkelte Husstand med alt hvad
der hørte til den af Børn, Slaver og Klienter ikke kunde undvære.
Husfaderen var Beskærmeren, men ogsaa Herren, ban havde Ret
over Husfællernes Liv og Død, og ene han besad hele Familiens
Ejendom. Hustruen traadte ved Ægteskabet helt over i sin Mands
Familie og løstes ganske fra sin egen. Levede hendes Svigerfader,
var det hans Husfadermagt, som hun blev undergivet, og til hvem
hendes Ejendom gik over. Først efter Svigerfaderens Død kom hun
under sin Mands Magt. Hun kunde ikke begære Skilsmisse, derimod
kunde Manden forstøde hende; men det fortælles, at i de første 500
Aar, Rom bestod, fandt ingen Skilsmisse Sted. Efter Mandens Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
