Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet. Af Dr. phil. C. N. Starcke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor Manden blev henvist til sin egen Omtanke. Ægtefællernes for-
mueretlige Interesser bleve samvittighedsfuldt adskilte, det blev ikke
Konen tilladt at overlade Manden sin dos, alle Gaver mellem Ægte-
fæller erklæredes ugyldige, og Kvinden kunde ikke gyldig paatage
sig Kautionsforpligtelser over for andre. Fra Marc-Aurels Tid aner-
kendtes Børnene i et saadant frit Ægteskab for deres Moders Arvin-
ger, og dermed var Ægteskabets Løsrivelse fra den gamle Familie-
ordning fuldbyrdet.
De højtidelige Ceremonier, som havde ledsaget det gamle Ægte-
skab, hvorved den ene Familie overgav sin Datter til den anden,
forsvandt med den nye Ordning. Med Ægteskabets Stiftelse beskæf-
tigede Loven sig ikke, kun med dets Betingelser og Følger; selve
Ægteskabsstiftelsen maatte bevises som en anden Kendsgerning, og
hverken offentligt Bryllup eller skriftlig eller yidnefast Dokumentation
ansaas for nødvendig. Fejredes der en Bryllupsfest eller udstedtes
der et Ægteskabsbevis, regnedes Ægteskabet dog ikke fra den Dag,
men fra den Dag, da Parterne vare bievne enige om at gifte sig.
Dette kunde naturligvis medføre adskillige retslige Vanskeligheder og
bidrog i Forbindelse med det øvrige sædelige Forfald til at udslette
Grænsen mellem Ægteskab og løsagtige Forbindelser. Skulde et
Ægteskab i Tvivlstilfælde bevises som en anden Kendsgerning, kunde
man ikke holde sig til et hemmeligt mundtligt Løfte, som Parterne
maaske gik fra, men havde kun deres haandgribelige Livsførelse at
holde sig til; og saaledes blev den legemlige Omgang og Samboen
det væsentligste Bevis for Ægteskabets Virkelighed. Den praktiske
Opfattelse blev derved den, at den virkelige Fuldbyrdelse af Samlivet
var den ægteskabsstiftende Akt. Den gammelromerske Opfattelse, at
Ægteskabet var et Fællesskab for hele Livet, veg i det praktiske Liv
Pladsen ikke blot for hyppige Skilsmisser, men ogsaa for en Ind-
snævring af det, hvori der var Fællesskab, saa længe Ægteskabet
varede; dette blev nemlig kun en Sanserus, en Tilfredsstillelse af en
enkelt mere eller mindre varig personlig Lidenskab. Vel fandtes der
stadig mange Eksempler paa et trofast og inderligt ægteskabeligt
Samliv, vel bidrog den lette Adgang til Skilsmisse til at formindske
Hyppigheden og Vanæren af andre Slags Forbindelser; men i det
store Hele var Ægteskabet blevet undergravet som moralsk Institu-
tion, fordi det ikke længere tjente virkelige Husstandsinteresser, men
kun den erotiske Tillokkelse.
Denne Tilstand kom i høj Grad til at bestemme den kristne Kirkes
• Opfattelse. Den tog de romerske Tilstande i Arv ved at bibeholde
det Syn paa Ægteskabet, som her var kommet frem, og hvori den
kønslige Side var draget i Forgrunden. Den reagerede imod dem
ved at fordønnnme den kønslige Elskov i det hele. Askesen som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
