Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kirkens Forhold til Hjemmet. Af H. M. Fenger, Holmens Provst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hermed er den kristne Kirkes Stilling til Hjemmet givet. Kirkens
Forhold til Hjemmet begynder ved Ægteskabets Stiftelse, ved Bryllups-
højtiden, som ganske naturlig fejres i den kristne Menigheds Hellig-
dom, Kirken, og paa dennes helligste Sted, foran Alteret. Her mod-
tager Præsten da paa Guds Vegne Erklæringen fra Brudefolkene om,
at de ikke letsindig og tankeløst eller i Troløshed mod tidligere Løfter,
men efter alvorlig Selvprøve, om de have en ærlig og sand Kærlig-
hed, efter Samraad i Bøn med Gud og med Indvilligelse af Slægt og
Venner, have besluttet sig til at gaa ind i Guds gamle, hellige Ind-
stiftelse og blive eet, trofaste mod hinanden i Medgang og Modgang.
— Saa føjes deres Hænder sammen af Præsten, og han forkynder
dem, at hvad Gud har sammen føjet, skal Mennesker aldrig adskille.
Om der nu er Sandhed i disse Erklæringer fra Brudeparrets Side,
kan Kirken ikke granske, den maa nøjes med, at intet den vitterligt
strider derimod, og den maa lægge Ansvaret for det af Ægtefolkene
udtalte paa dem selv.
Kirken foreholder derefter gennem sin Tjeners Mund Ægtefolkene
Guds Ords Formaninger og Forjættelser for Hjemmet; den viser dem
Enhedens Betydning med kærlig Hensyntagen til Forskellighederne
i deres Natur og deres Bestemmelse for Hjemmet, peger paa Manden
som Kvindens Hoved og paa Kvinden som Mandens Medhjælp i
aandelige og timelige Ting og lyser sluttelig Velsignelse over Pagten
og Hjemmet i den tre-enige Guds Navn.
Kirken kalder og indbyder Ægtefolkene og Tyendet til Deltagelse
i Menighedens Gudstjeneste om Søndagen, at de kunne lære at takke
Gud for Helbred, Arbejde og Velsignelse i Ugens Løb, opløfte Hjer-
terne over det jordiske og samle Sindet om det ene fornødne: Sjælens
Frelse. Der er en Mangfoldighed i Guds Ord, et uudtømmeligt Big-
doms Dyb baade af Sandhed og Naade; det medbringer alt, hvad der
behøves, for at Hjemmet kan befæstes og uddybes, højnes og hegnes,
blomstre som en velsignet Guds Have med Fred og Lykke for Tiden
og med Salighed for Evigheden.
Kirken indbyder Hjemmet til ofte gentagen Brug af Nadveren, at
dens Medlemmer maa styrkes i Troen paa Syndernes Forladelse ved
den korsfæstede og opstandne Frelser, at de maa næres ved hans
Blods og Legems Kraft til at blive vaagne, virksomme og nyttige
Lemmer paa hans Legeme, overbærende og tilgivende mod hverandre,
paamindende og hjælpende hverandre og hele Menigheden til en sund
aandelig Vækst opad til Hovedet, Jesus.
Kirken kalder og indbyder Hjemmet til at holde Højtid i Guds Hus
med Menigheden ved Jul, Paaske og Pinse, at der maa bringes Livets
Lys, Livets Brød og levende Vand med fra Kirken til Hjemmet, saa
Højtiden i Kirken ogsaa maa sprede Fred og Glæde ud over Hjemmet.
VORT HJEM. I. Rd. 1. Afsnit. 4
VORT HJEM. I. BcL 1. Afsnit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>