Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kirkens Forhold til Hjemmet. Af H. M. Fenger, Holmens Provst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken ser med Kærlighed paa alt godt og ædelt Liv i Hjemmet,
paa det inderlige, fortrolige Samliv, det stille Arbejde, paa dets sær-
lige Højtider og Mærkedage, Gæstfrihedens Tider, naar de helliges
ved Bøn og Bekendelsen af Troen, og naar Aanden, som raader ved
dem, er Kærlighedens og Benhedens Aand.
Men hvad Kirken med særligt Eftertryk maa minde de kristne
Hjem om, med aabent Blik for de Misforstaaelser af Pligter og Ret-
tiglieder, som den moderne Frihedstrang og Hævdelsen af Individuali-
tetens Ret og Selvstændighed har affødt, det er det apostoliske Grund-
syn paa Forholdet mellem Herrer og Tjenere. Hvor meget der end
er blevet anderledes siden den første Menigheds Dage, og hvor van-
skeligt det end kan være at gennemføre det under vor Tids Forhold,
saa tør dog ingen kristen Husfader eller Husmoder unddrage sig for
det Krav baade i aandelig og jordisk Henseende, der stilles til dem
i Ordet: »Dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og mest for
sine Husfolk, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro«
(1. Tliim. 5, 8). Og ingen Kristen, som staar i et tjenende Forhold,
tør overhøre Paulus’ Ord til Titus: »Forman Tjenerne at være deres
Herrer underdanige, velbehagelige i alle Ting, og ikke sige imod, ikke
besvige, men bevise al god Troskab, at de kunne pryde Guds, vor
Frelsers, Lærdom i alle Ting« (Tit. 2, 9—10).
Kirken tager hjertelig Del i Hjemmets Sorger og Bekymringer,
naar Sygdom, Fattigdom og anden Modgang eller det værste af alt:
Splid mellem Ægtefolkene, finder Indgang; den rækker gennem Guds
Ords Tjenere eller andre troende Mennesker gerne Haanden ud til
Hjælp og Lindring og oplader sin Mund med Forbøn, Raad og For-
maning.
Men alt dette er jo betinget af, at Hjemmet ikke tillukker sin Dør
for Kirken, enten den kommer gennem Præster eller Menighedsdiakoner
og Missionærer, og at Hjemmet ikke lader Græsset gro over den Vej,
som fører til Kirken, men frivillig holder Forbindelsen vedlige og
knytter den igen, hvis den for en Tid har været afbrudt.
Skal det kristne Hjem udfolde sig til den Herlighed, som Gud
har bestemt det til, og som Jesus ene kan forny det til, da maa det
blive et lille Afbillede af Samlivet mellem Herren og Menigheden,
men da maa i Hjemmet ogsaa Guds Ord høres og forklares, fælles
Bønner og Salmesang opløfte og sammenknytte baade i Lykkens og
Ulykkens Dage.
Sande kristne Hjem have vakt Verdens Undren fra gammel Tid
af ved den Endrægtighedens, Renhedens og Kærlighedens Aand, som
fyldte dem. Herom vidner følgende korte Skildring*): »Gør dit Hus
*) F. Nielsen: Ledetraad i Kirkens Historie. I. S. 47.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
