Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det jødiske Hjem. Af Overrabbiner D. Simonsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vendes til »Jakobs Hus« d. v.s. Kvinderne. Thi at Huset, Hjemmet, først
og fremmest bæres af Husmoderen, udtrykker sig ogsaa i hebraisk
Talebrug. Og da Aabenbaringen endelig finder Sted, hvor Mand og
Kvinde tiltales som eet gennem Budenes Ordlyd, da møder os som
det første af de Bud, der ret skulde ordne Menneskenes Samliv, Budet
til Børnene: Æ r din Fader og Moder. Men Skriften synes ligesom
at ville gøre det godt, at Moderen her raaa finde sig i at nævnes efter
Faderen. Som for at vise os, at der ikke tales om de tvende enkelte
Individer men om Forældrene som Enhed, lader den os senere høre
et Bud i den ejendommelige Form: »Enhver skal frygte sin Moder
og sin Fader«. Ligevægten er genoprettet.
Lovgivningen beskæftiger sig iøvrigt lidet med Ægtefællernes
indbyrdes Forhold og med deres Forhold og Pligter lige overfor
Børnene. Kun saadanne Kvinder maa den beskytte, der som Krigs-
fanger, som Trælkvinder ere bievne deres Herres Medhustruer. Den
jævnbyrdige Kvinde, der ikke vindes ved Køb eller Bov, trænger
allerede ikke mere til Beskyttelse imod den stærkere Ægtefælle, og kun
i ringe Grad behøvede Israels Forældre alt i hin Tid at mindes om
Pligterne mod deres Børn. Dog kender Lovgivningen tilfulde Menne-
skenes Lidenskaber, advarer derfor imod og straffer strengt den
Ukysldied, som vilde opløse Familielivet. Afgudsdyrkelsens Sammen-
hæng med Ukyskheden fremføres for os, og fjernt maa Israel holde
sig fra hine, som tilfredsstiller Sanselysten i dens raaeste Former,
idet de indbilde sig derved at ofre til deres Guder.
Og ligesom den guddommelige Lovgivning gaar ud fra, at i Hjem-
met Ægtefællerne ere ligestillede og ikke underordnede hinanden, saa-
ledes viser Gud ogsaa, efter Israels gamle Beretning, ved sine Gaver,
hvorledes Kvinderne kunne modtage ganske det samme som Mændene.
Naar Skriften fortæller os, at Miriam som Profetinde staar ved sine
Brødre Moses og Arons Side, naar, for at tage en lidt senere Tid, en
Deborah kan dømme Israel og efter guddommelig Indgivelse lede det
paa Vej, saa kunde den Fornedrelse af Kvinden, som saa mangt et
Sted ødelagde Oldtidens Hjem, ikke tage Plads i Israel. Træffende
og skønt er det da ogsaa, hvad vi høre om den hedenske Seer Bileam,
hvis paatænkte Forbandelse over Israel af Gud ændres i hans Mund
til Velsignelse. Da han oplader sine Læber for tredje Gang for nu
ret at udtale alt, da kommer som den højeste Lovprisning det
siden da ofte gentagne og forskelligt anvendte Ord: »Hvor skønne
ere dine Telte, Jacob, dine Boliger, Israel!« Man læse Bibelens Ord
som den troénde, der modtager alt som Sandhed og som Aabenbaring,
eller man se i Mosebøgerne en senere Tids Folkeaand afspejle sig,
under alle Omstændigheder vise disse Fortællinger og Mosebøgernes
Love, hvilken ganske anden sædelig Aand, der levede i det gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
