Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det jødiske Hjem. Af Overrabbiner D. Simonsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Israel end hos de omboende stammebeslægtede Folk. Mange gøre sig
desværre skyldige i den Fejl at læse Mosebøgerne i falsk Belysning.
Man søger at forstaa dem, at fatte den Livsanskuelse, som de vise
os, gennem det vi vide om Østerlands andre Folk fra Oldtiden indtil
vore Dage. Se vi nu de østerlandske Kvinder indespærrede i et Ha-
rem, saa tænker mange sig ganske med Urette en Abrahams eller
Isaks Hjem som et lignende Sted. Høre vi andet Steds fra, at Hu-
struer købes i Østerland, saa bilder man sig ind, at det ogsaa var
saaledes i Israel, og overser, at det Sted, som beretter os om, at Jacob
for sit Arbejde vandt Rachel og Lea til Hustruer, netop siger os, at
en Labans Færd at sælge sine Døtre var noget ganske ualminde-
ligt, saa nedværdigende, at Døtrene følte sig som solgte Slavinder,
der kunde forlade deres Faders Hjem med deres Mand uden at spørge
Faderen om Tilladelse. Den Misforstaaelse, som man gør sig skyldig
i ved at behandle Israels huslige Liv eller religiøse Forestillinger
snart, sammen med de ældgamle Babylonieres og snart med vor Tids
Beduiners, er af samme Art som den Fejltagelse at putte Kinesere
og Japanesere, de lang Tid lidet kendte Nabofolk, i samme Skuffe.
Nu vide vi, for kun at tage et her nærliggende Eksempel, at for Ki-
neseren er Slægten alt og Staten saare lidet, medens omvendt Japa-
neseren ved sin Udvikling er ført til mest at have Tanke for Sta-
ten, langt mindre for Slægten. Som det hos Jøderne i al Alminde-
lighed gjaldt: »I skulle være hellige, thi jeg Herren Eders Gud er
hellig«, saaledes var det i Særdeleshed Hjemmet, der skulde beherskes
af Bestræbelsen efter Renhed og Helliggørelse.
Og det i Mosebøgerne fra Israels ældste Tid fortalte fortsætter sig
til de senere bibelske Bøgers Beretninger om Israels Liv. Naar i
Dommernes Bog den sørgelige Tid skal fremstilles os »da enhver
gjorde, hvad der var Ret i hans Øjne«, saa vælger Fortælleren to
Historier. Den ene viser os Frafaldet fra Gud til Afgudsbillederne,
den anden, hvortil Familiebaandets Løslied og ukyske Voldsgerninger
fører Israel. Som et Modstykke fra samme Tid kunne vi nævne den
skønne Idyl, vi læse i Ruths Bog. Enhver kender Fortællingen om
den unge moabitiske Kvinde, der, sluttende sig til Israel, ikke kan
tænke paa at skilles fra sin Svigermoder, og, idet hun sanker Aks
paa Marken, skaffer Næring til den gamle Kvinde, indtil de lykkelige
Tider komme, da Ruth hjemføres af den trofaste Boas.
Allerede i Mosebøgerne er Forholdet mellem Gud og Israel beteg-
net som Forholdet mellem Forældre og Børn. Sætningen »I ere
Herrens Eders Guds Børn« kaster sit Lys baade over Forholdene i
Hjemmet og over den Maade, paa hvilken man saa op til Gud. For
Profeterne er det ikke nok at sammenligne Guds Kærlighed med en
Faders, de trøste det sørgende Israel med Ordene om, at Gud endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
