Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det jødiske Hjem. Af Overrabbiner D. Simonsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad der er udtalt i Skriften, bliver nærmere præciseret, hvad der
endnu synes at mangle under de ændrede Forhold, bliver føjet til,
Lærdommene, som gives ved Bibelens Eksempler, uddrages, Antyd-
ninger udlægges, og det indvundne iklædes paa ny Parabler og Legenders
Ord, hvor Lærdommene ikke godt lade sig formulere i bestemte For-
skrifter. Læste man allerede i Bibelen Budet om at stifte Familie,
saa præciseres dette i Talmud derhen, at den unge Mand skulde søge
alt i 18 Aars Alderen eller senest 20 Aar gammel, efter at have grun-
det sig en Virksomhed, at stifte et Hjem. Kun en lærd som Ben
Asai, der ikke havde Tanke for noget som helst andet end at granske
i Læren, kunde det tilstedes ikke at stifte Familie, alle andre, som
ikke saaledes helt gik op i det aandelige, maatte befrygte at forfalde
til Udskejelser og sanselig Lyst, om de ikke, naar de bleve voksne,
søgte en Hustru. Da Skriften ikke udtrykkelig havde forbudt Fler-
koneriet, men f. Eks. havde ladet sig nøje med at forbyde Israels
Konger at tage mange Medhustruer, vovede Talmudlærerne i Østerland
ikke at gøre dette Skridt, men ved den Forpligtelse, der paalagdes
saa godt som alle Mænd, at søge Ægteskab, maatte Flerkoneriet af
rent naturlige Grunde tabe al Betydning. Talmudlærerne selv synes
alle at have levet i Engifte.
Talrige Eksempler paa den ægteskabelige Kærlighed fremføres
ogsaa i Talmud. Kendt er Fortællingen om Hyrden Akiba, der vinder
Kærlighed hos Datteren af sin rige og hovmodige Herre Kalba Sabua,
og dog har hun Kraft til at skille sig fra den højt begavede Yngling,
for at han, den uvidende Hyrde, kan udvikle sine Aandsevner under
Israels store lærde. Han kommer hjem, og hun ofrer sig paa ny for
den elskede, lader ham atter drage af Sted for endnu at kunne tage
til i Kundskab. Og endelig kommer han nu, en Lærer i Israel, om-
givet af talrige Disciple, han søger til den Landsby, livor hun, forstødt
af den hovmodige Fader, har søgt Tilflugt, og da hun iler sin Ægte-
fælle i Møde, og Disciplene ville støde den fremmede Kvinde bort,
da forenes hun endelig med ham, som forkynder Disciplene: »hvad
jeg er, og hvad I ere, det skylde vi denne min Hustru«. At Faderen
forsonedes med Datter og Svigersøn, behøver jeg vel næppe at tilføje.
En af de faa talmudiske Fortællinger, som ere gengivne i dansk Digt,
er den om Rabbi Meirs vise Hustru Beruria, der saa vidunderligt
ved at trøste Ægtefællen, da paa engang begge deres haabefulde
Sønner ere døde.
Selv om Hustruens ydre Fortrin skattes, indskærpes det ikke at
vælge sin Brud efter Skønhed og Rigdom men efter Fromhed og god
Familie. Familielivets Hellighed tilkendegives i det sproglige Ud-
tryk : at trolove sig med en Brud hedder at hellige en Hustru til sig.
Efter Bibelen var Skilsmisse tilladt, men den talmudiske Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
