Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det jødiske Hjem. Af Overrabbiner D. Simonsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
værger Kvinden mod Misbrug af Skilsmissetilladelsen. Og hvor Hjem-
met ved Husfaderens Død var berøvet sin Støtte, hvor Skriften alt
havde grebet ind og paalagt Israelitten Omsorgen for Enker og fader-
løse, der træder i den talmudiske Tid de offentlige Myndigheder stærkt
frem som værgende det Husbond og Fader berøvede Hjem.
Talløse ere de Sætninger, der fremstille det gode Forhold mellem
Ægtefæller, paalægge dem begge at arbejde for Hjemmet hver paa
sin Vis, thi selv den rigeste Hustru maa, ikke hengive sig til Ledig-
gang, lige saa lidt som den rigeste Mand kan frikøbe sig for sine
Pligter. Den gensidige Overbærenhed, den gensidige Hensynsfuldhed,
den gensidige Taknemmelighed indskærpes paa forskelligst Vis. Og
saaledes ogsaa Forholdet mellem Forældre og Børn. Snart præciseres
i bestemte Forskrifter det, som en Fader er forpligtet til at yde for
sit Barn, navnlig for dets aandelige Vel, og snart igen Børnenes Plig-
ter lige over for Forældrene, den Ærefrygt, som Barnet skylder at
vise i Ord og i Gerning. Forældrenes Tugtelsesret overdrives ikke.
Bibelen havde ikke givet den israelitiske Fader den Hals- og Haands-
ret over Barnet, som andet Steds kendtes i Oldtiden. Og medens det
vel er Forældrenes Pligt at lede det genstridige Barn til det gode ved
Strenghed, naar Kærlighed ikke frugter, saa forbydes det Faderen
strengt at lægge Haand paa den voksne Søn, at denne ikke i Over-
ilelse skal komme til for haardt at forsynde sig. Ved Siden af For-
skrifterne finde vi Fortællinger om Former for Ærefrygt for Foræl-
drene, som ofte forekommer os ret vidunderlige. Det fortælles, at
Rabbi Tarfon Morgen og Aften lagde sig uden for sin Moders Seng,
for at liun kunde benytte hans Ryg som Skammel til at stige op i
og ned fra Sengen. Da de gik sammen i Haven og hendes Sandaler
gik itu, lagde han Haanden under hendes Fødder, Skridt for Skridt,
for at hendes blottede Fod ikke skulde saares eller tilsmudses i Haven.
Nogen Tid efter blev han syg, hans Kolleger kom for at besøge ham,
og Moderen opfordrede dem til at bede for Sønnen, idet hun fortalte
dem om, hvorledes han nedværdigede sig for at hjælpe hende i hendes
Alderdom. Men Israels lærde svarede, at vel havde de at bede for
ham, men hvad hun fortalte, var intet særligt, saaledes maatte en Søn
være mod sin Moder, naar hun trængte til hans Bistand. — Men i øvrigt
indskærpes det, at den, som ærer sin Fader og sin Moder, alt nyder
godt af saadan Gerning i denne Verden og faar fuldkommen Løn i
den tilkommende Verden. En Søn skal underholde sin fattige Fader,
og denne Pligt gælder endog, naar Sønnen er saa fattig, at han selv
maa tigge. Hvor liøjt end Lærdom skattes, maa selv den lærdeste
Søn vise Forældrene, der staa under ham i Kundskab, al skyldig
Ærefrygt, og selv Proselytten indskærpes det ikke at ringeagte den
hedenske Fader. Med stor Beundring fortælles det, hvorledes endog
6
VOUT HJEM. I. Ild. 1. Afsnit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
