Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det jødiske Hjem. Af Overrabbiner D. Simonsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Hedning i Askalon kunde afgive et lysende Eksempel paa Ære-
frygten mod Faderen, som han ikke vilde forstyrre i Søvnen til Trods
for, at en Formue stod paa Spil. Man vil ikke undre sig over, at
det videre fortælles, hvor rigt han blev lønnet for, at han satte Fade-
rens Hvile over den lokkende Vinding.
Gennem Bibel og Talmud var da Middelalderens jødiske Hjem
grundfæstet, gennem Middelalderens atter den nyeste Tids. Men efter-
haanden som i Middelalderen Jøderne bleve skudte mere og mere til
Side og udsatte for Omverdenens Forhaanelser og Forfølgelser, maatte
rent naturligt Hjemmet knytte sine enkelte Medlemmer endnu fastere
til sig; her var jo det eneste Fristed, her var Fredens Sted. Sabbater
og Festdage, som alt forhen ikke blot vare Folkehøjtider men ogsaa
Familiefester, bleve dette sidste mere og mere, da Templet var faldet,
og da Skarerne spredtes. Sled og slæbte den jødiske Husfader Ugen
igennem, ofte fjernt fra Hjemmet, saa bød Sabbatfreden i Hjemmet
ham rigelig Erstatning for al den hafte Møje, for alle Haansord, han
havde maattet høre, for alle Farer, han havde maattet trodse. Naar
Hviledagen kom, Huset var beredt, Dugen var bredt over Bordet,
Lysene vare tændte, alle Husets Medlemmer iførte Festdragt, da var
selv i det tarvelige Hjem Husfaderen Konge, Moderen en Dronning,
som hyldedes i Taknemmelighed inden for de fire Vægge. At fejre en
Sabbat ved Værtshusliv og ved Udskejelser var simpelt hen utænker
ligt. Gudslæren helligede Familiekredsen, som den kom sammen
’)
paa Sabbatdagen, og Sabbatdagen gav ved sin Hvile selv den haar-
dest arbejdende Jøde Tid til at vende sig til det guddommelige Ord.
Lovsangene kunde lyde i Kor ikke blot i Gudshuset men ogsaa i Hjem-
met for de jordiske og aandelige Gaver, som Gud havde forundt
Israel; jeg har alt nævnt den Salomons Lovsang over den fromme
Hustru, som ved Sabbatens Indgang lød i Hjemmet. Børnene søgte
ved Festdagens Indgang og ved dens Udgang Forældrenes Velsignelse
og saa Forældrene, hvor det endnu var muligt, bøje Hovedet for at
modtage Bedsteforældrenes Velsignelse. Sabbat- og Festdage skulle
vel ogsaa fejres ved festligt Maaltid og Lovsigelse over Vinens Gave,
men den Last, der fremfor alle andre har tilintetgjort mangfoldige
Hjem og ført til Mishandling af Hustru og Børn: Drukkenskab,
kendtes saa godt som ikke i Israel. Men man tro ikke, at det stærke
Sammenhold mellem Hjemmets enkelte Medlemmer afstumpede dem
for hjertelig Deltagelse i det, der bevægede Yderverdenen. Ikke blot
var det besiddende Hjem de faste Tilflugtssteder for Menighedens
fattige. Men Sabbatbordet var først da ret smykket, naar Husfaderen
kunde dele sine Goder med de fattige fremmede, som vare vandrede
fra Hus og Hjem. Lejlighed til at modtage saadanne Gæster ved
Bordet savnedes sjældent i Israels Trængselstid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
