Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det jødiske Hjem. Af Overrabbiner D. Simonsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET JØDISKE HJEM
Paaskefesten var fra ældste Tid en Familiefest. De senere For-
skrifter sørgede end mere for, at Børnene fik deres Del i Festlighol-
delsen, og ikke mindre samlede Løvsalsfesten Familiens Medlemmer i
den smykkede Løvhytte. Allerede da Templet bestod, vare Anord-
ninger trufne for at Kvinderne paa den ene Side kunde deltage i
denne særlige Glædesfest, og paa den anden Side al den Ukyskhed,
som ofte saas forenet med Hedningenes Høstfester, kunde afværges
fra Israel. Efter Templets Fald og Israels Landflygtighed var Fest-
glæden blevet af ganske anden Art, men Løvhytten, som i sin Skrøbe-
lighed fortalte om Guds Beskærmelse af Israel paa Folkets Vandring
gennem Ørkenen, fortalte ogsaa enhver, som forstod at høre de tavse
Lærdomme, hvorledes det skrøbelige Hjem havde vist sig at være det
stærkeste paa alle Israels Vandringer fra Land til Land, helliget i
Gudsfrygt, smykket med Renhed.
Saa prellede da alle Middelalderens og alle senere Tiders Forsøg
paa at nedværdige eller tilintetgøre Jøderne magtesløst af paa Hjem-
mets faste Skjold. Ja, tværtimod, jo mere man tvang Jøderne ud af
det fredelige Samliv med deres Omgivelser, desto mere hævede Be-
vidstheden sig, om hvad der i Hjemmene var dem forundt. Fler-
koneriet, der aldrig havde spillet nogen betydelig Rolle, var allerede
tidligt i Middelalderen ved de lærdes Bestemmelser helt afskaffet i
Europa, saa at den eneste Mulighed for, at Hjemmene rokkedes, nu
fer stedse var fjernet. Som i sin Tid i Ægypten blev igen Kvinden
Støtte og Trøst for Manden, der langt mere end hun var udsat for
Verdens Haan og Spot, fordi han for at erhverve Brødet var tvungen
til at deltage i Livet uden for Ghettoen. Kun i ringe Grad har den
jødiske Kvinde i ældre Tid deltaget i Erhvervslivet selv i de fattigste
Kredse. Hendes Tid og Kraft var fuldt optaget af at drage Omsorg
for Huset, at opdrage Børnene og berede alt i Overensstemmelse med
de Forskrifter, der gjorde enhver Art af jordisk Nydelse til en Art af
Gudstjeneste. Hjemmet var saaledes ogsaa i den Henseende et Lykkens
Sted for Børnene, at de saa godt som altid der kunde finde Moderen,
aldrig vare overladte til sig selv eller til Tyendet. Der findes dog mange
Eksempler paa, at Husmodre helt have paataget sig Forsørgelsen af
Hus og Hjem, for at Manden ganske kunde hellige sig til Studierne,
og talrige ere selvfølgelig Eksemplerne paa de Enker, der have vidst
at bevare et selvstændigt Hjem efter Ægtefællens Bortgang. Jo mindre
man kendte til den ydre Verdensglans, desto mere bleve Børnene de
jødiske Forældres højeste Lykke, deres Opdragelse til fromme og
dydige Mennesker deres højeste Formaal. Ofte maatte vel Drengene
allerede i tidlig Alder bort fra de fattige Hjem for at finde deres Brød
paa egen Haand eller for paa fremmed Sted at granske i Læren, som
det jo var enhver Jødes hellige Pligt; og vi høre fra Middelalderen
6*
: . r l .
r/1
.
1
:iif
• i
. f i l
’i!’?
’
% :/
W
m
j-i v f
. : ’ M i
iø’ ?
■
.‘
i
i"
i *
, i*
i l •
,
ti#
&
i.
r G
i
■
■
■
V
i
’il h
li
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
