Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opdragelsens Udvikling gennem Tiderne. Af Professor, Dr. pliil. Troels Lund - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ældrene vare, ligesom Landets Enevoldsherre, den af Gud indsatte Øv-
righed, der alene vidste, hvad der tjente til deres nndergivnes Bedste.
Denne Øvrighed førte ikke Sværdet og Riset forgæves. Kun blind
Lydighed var de undergivnes Pligt. Forklaringen paa Livets Gaade
var, at lige over for Gud, Kongen, og sine Forældre havde enhver i
et ubekendt, mystisk Øjeblik en Gang for alle saaledes forbrudt sig,
at al Retten fra den Tid af var paa deres Side. Kun af Naade havde
man noget at haabe.
Hele denne Opfattelse holdt sig til hen imod den store franske
Revolution. Skønt den forekommer vor Tid utaalelig, tog den sig
dog bedre ud i Praksis end i Teori. Hvad der gav den Styrke var,
at den stillede alle Stænder ens og holdt Modet oppe hos hver enkelt
ved Udsigten til en heldig Slutning. Lige over for dette Tyranni var
nemlig de fornemmes og riges Børn ikke synderlig bedre stillede
end det fattigste Barn. Det gik retfærdigt til, for saa vidt alle mis-
handledes, og enhver, selv den bedst stillede Mands Søn, maatte tjene
sig op fra neden af. Herved blev der en Art Lighed og Samfølelse
mellem de lavere stillede Stænder og Børn i Almindelighed. Adels-
mandens Søn var virkelig i en Del af sit Liv Hundedreng, Opvarter,
Lakaj o. s. v. og fik Knubs som saadan. Samfundet deltes da ikke blot
i Stænder, men først og fremmest i Børn og voksne. De højere Stæn-
ders Børn bleve vel maaske tidligere voksne end andre og fik som
saadanne mere at sige, men alle havde de engang været ens.
Og for alle var der, om end paa forskellig Vis, Udsigt til engang
at komme frem. Hele Samfundet var i Vækst. Man kunde naa til al
blive gift, »faa Brød«, blive sin egen Mand — alt ved Hjælp af Guds,
Øvrigheds eller Forældres Naade. Dette Begreb stødte ingen, det
voksede sig ind i Livet som det vinkende Maal for enhver, det man
selv engang ikke blot skulde opnaa, men naa at forvalte tilligemed
Pryglene.
Resultatet blev en liaardhændet, haardfør Slægt, vant til at klare
sig i alle Forhold, »forslagen« i enhver Betydning, vant til at lyde,
vant til at byde. De svage bukkede tidligt under, Resten struttede
af Kraft. Hærdede fra Barnsben af kendte disse Legemer ikke til
Nerver, kunde taale selv Datidens Medicin og helbrededes for alt
alene ved Aareladning. Men ligesom Naaden indtog en egen hem-
melighedsfuld Plads i det hele Samfund, kunde ogsaa disse liaarde
barkede Naturer uventet ved en tilfældig Anledning blive rørte —
over sig selv eller andre — og briste i Taarer.
V.
Den store franske Revolution forvandlede det enevældige Konge-
dømme til Republik. Jean Jacques Rousseaii udvirkede det samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
