Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Smaabørns sjælelige Udvikling. Af Kirstine Frederiksen - I. Larven skyder Hud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Madame Michelets Histoire d’une Enfant have vi saaledes et rørende
og troværdigt Billede af et tilsidesat Barns Lidelseshistorie. Man føler
med den lille, hvis eneste Ven og fortrolige, hendes Fetisch, den selv-
lavede Kludedukke, som hver Dag maa undergaa en ny Bearbejdning
for dog at komme til at ligne noget, bliver saa haardt forfulgt af de
stygge Drenge. Ensomhed, Sult og Kulde maa hun for at undgaa
Opdagelse udsætte sit Barn for; og saa nær gaar dette hende, at onde
Tanker opstige i hende, og hun — lig andre ulykkelige Mødre —
fristes til selv at gøre en Ende paa sit Barns Lidelser.
Man stræber med Rette at begrænse Barnets Ulystfølelse til bedste
for de mere »livgivende« Lystfølelser. Men den første Række Følelser
har dog ogsaa sin ejendommelige Betydning for Selvbevidsthedens
Udvikling. Erfaringen — ogsaa fra den voksnes Sjæleliv — viser, at
medens Glæden har den Virkning at forene, saa skiller derimod Smer-
ten Individet fra Omverdenen. I lyse, muntre Øjeblikke er Sindet
tilbøjeligt til at aabne sig for Alverden. Naar et Menneske derimod
er blevet ramt i sit inderste, føler han først for Alvor, at ingen paa
Guds grønne Jord kan eller vil hjælpe ham; Smerten bringer ham
da til at tage sig sammen; og dette gælder ikke blot Individet men
ogsaa »den sociale Celle« Familien, ja endog Staten. Et Folk i Nød
slutter sig sammen paa samme Tid som det føler sin Ensomhed. Det
er derfor sikkert rigtigt, at »Glæden bidrager mest til Viljens positive
Opdragelse og Smerten til dens negative«. Der skal stærkere Motiver
til Hemningsbevægelse end til Bevægelse, der fører til Handling.
Noget af denne Selvfølelse, som kun Smerten kan give, maa det lille
Barn opleve, før. Selvbevidstheden kan komme til fuld Udvikling hos
det, ligesom det paa den anden Side ogsaa maa have følt nogen Kraft
og Evne under Forsøgene paa at give sin instinktmæssige Virkekraft
Udtryk. I at kunne paavirke Omverdenen og i at kunne modstaa
dens Paavirkning, for saa vidt som denne ikke stemmer med Indi-
vidualiteten, viser Personligheden sin Kraft, og denne Styrkeprøve
begynder med den vaagnende Selvbevidsthed.
Skønt Forstandsudviklingen paa dette Tidspunkt endnu træder i
Baggrunden, er den dog kendelig nok; den følger i Hælene paa San-
sernes Opvaagnen, og den tager Fart, naar Barnet lærer at tale. Saa
nøje knyttede man tidligere Tænkningen til Sproget, at man mente,
Forestillingen kun blev til gennem Ordet. Preyer har dog vist, at
dette ikke er Tilfældet; Barnet tænker ikke, fordi det har lært at tale,
men det taler, fordi det har tænkt, har opsamlet et Forraad af Fore-
stillinger, som udløses i Ordet. Miss Shinn, en amerikansk Dame, som
beskriver sin lille Nieces Udvikling, fortæller, hvorledes denne alle-
rede i den fjerde Maaned begyndte at undersøge sit Barneværelse
Skridt for Skridt med de Midler, der stod til hendes Raadighed: Øjne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
