Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Smaabørns sjælelige Udvikling. Af Kirstine Frederiksen - I. Larven skyder Hud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM SMAABØRNS SJÆLELIGE UDVIKLING
Fingre og Mund. Naar hun var færdig det ene Sted, forlangte hun
at blive bragt videre indtil et vist Punkt, da hun syntes at have endt
sin Inspektion, som hun imidlertid optog, saa snart man bragte hende
ind i et andet Værelse. Da den lille Pige havde lært at krybe, under-
søgte hun paa samme metodiske Maade føist hele Huset og siden
Haven og Gaarden.
Men uden Ordet vilde Tanken dog være uendelig jordbunden; og
det er interessant at se, hvor Børnene forstaa at bruge det til at ordne
og gruppere deres Forestillinger. Naiveteten visei sig deii, at de kun
gribe en enkelt Side af Tingen, kun have Øje foi Lighederne, men
overse de dyberegaaende Forskelle og derved komme til at føre helt
uensartede Forestillinger ind under samme Almenfoiestilling. Den
engelske Forfatter Sullijs Barn brugte saaledes Ordet »ot« (hed) først
om dampende Mælk, saa om kold Drikke, der virkede paa ham lige-
som den varme, og endelig om Skyerne paa Guido Benis Billede af
Aurora. Barnet gaar ud fra sin første Ide og overfører i Mangel at
bedre det kendte Navn — og med det en Del at Forestillingen
paa det ny, ubekendte. Barnesproget bliver derved ofte billedligt.
Lokomotivet er »træt«, naar det stanser, og »tørstigt«, naar man gLei
det Vand. Tiøren er Kronens »lille Barn«. Paa lignende \ is omtalei
Indianeren det ubekendte hinsidige som »det store Jagtdistrikt«. Bai-
nets Begrænsning bliver i Fantasiens Tjeneste til en Evne, nemlig
den at kunne tage en Ting for en anden, saa snart den blot ejei den
ene væsentlige Betingelse; det ser saaledes 1. Lks. i enhver Ting, som
man kan ride paa, en Hest o. s. fr.
Men i den virkelige Verden belærer Erfaringen snart Barnet om
dets Fejltagelser, og herved udvikles dets kritiske Blik. Det lærer at
se nøjere efter og ogsaa at lægge Mærke til Forskellen, det opdagei,
at Tingen har mange Egenskaber. Det tænker vel endnu tor en stoi
Del i Billeder; men disse ere ikke længer saa ubestemte, at de kunne
passe paa helt forskelligartede Ting, de faa skarpere Omrids, Form
og Farve. Sproget hjælper ogsaa til at udvikle Sanserne. Miss Shinn
fortæller, at hendes lille Forsøgsobjekt først fik Interesse for Farverne,
da hun — 18 Maaneder gammel — begyndte at lære deres Navne,
og at ligeledes Læren om Formen i sidste Halvdel af det andet Aai
ydede hende megen Morskab. Hun vaagnede en Dag i sin 22. Maaned
med et Glædesskrig over den Opdagelse, at de vel kendte plane Fol-
mer fandtes paa Døre, Paneler og Møbler rundt om hende. »Dei ei
jo en lang Firkant«, raabte hun, pegende paa Døren. Hun fik Folk
i Sporvognen til at vende sig og le over hendes pludselige Glæde
over »den morsomme lille Firkant«, eller i Butikkerne over hendes
lydelige Opregnen af »rød Strømpe! blaa Strømpe! lyserød Skjorte!
hvid Skjorte! grøn Æske!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
