Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Smaabørns sjælelige Udvikling. Af Kirstine Frederiksen - I. Larven skyder Hud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den lille Amerikanerinde har i denne Retning været ualmindelig
fremmelig; efter Preyers Undersøgelser er det først i Slutningen af
det tredje Aar, at Børn som Regel blive i Stand til at kende de kolde
Farver, blaat og grønt.
Det vilde ifølge det foregaaende være ganske unaturligt at lade Børn
fremplapre Ord, hvis Mening de ikke forstaa. Som ved al Undervis-
ning skal Trangen være til Stede, før der ydes noget. Hvad man kan
gøre er åt give Barnet gode Forbilleder i sin egen Tale og saa at
være lydbør over for de Spørgsmaal, den lille hjælpeløse stiller med
Øjne, Haandbevægelser, undertiden ogsaa paa en mere larmende
Maade. Man vil blive belønnet for en saadan Agtpaagivenhed ved
den Glæde, det volder Barnet at blive forstaaet. Maaske kan man
gøre en Undtagelse med Vers; Rytmer og Rim synes uden Hensyn til
Meningen at give Barnet et rent umiddelbart Velbehag. Det er en
’’Art Musik og yder det en velkommen Tungeøvelse. Ifølge Frøbel
burde man altid fra først af tiltale Barnet i bunden Stil, hvilket dog
turde blive vel besværligt for Flertallet af Barnepiger og Ammer.
Man har bemærket, at begavede Børn ofte ere sene til at tale.
Det rigere Forestillingsindhold tinder vanskeligere sit Udtryk. Des-
uden maa man buske, at den sproglige Evne er en iblandt flere;
dersom man vilde gøre sig lige saa megen Umage med at uddanne
Barnets kunstneriske og matematiske Anlæg, vilde man vistnok for-
bavses over Resultatet. Man finder lier mere almene Former, der
passe nok saa godt som Ordet til Barnets vage, almindelige Forestil-
linger. Frøbels første »Gaver« til Barnet var Kugle, Terning og Cylin-
der, og hans Tanke er i Form, Maal og Tal at give det et eksakt
Grundlag for Naturiagttagelse. Barnet er langsommere til at opfatte
Tal end Form; der er Børn paa fem Aar, for hvem ethvert Tal over
fire er ensbetydende med mange. Men man har i hvert Fald i Bar-
nets Sanseredskaber og Lemmer et Øvelsesmateriale, der altid er ved
Haanden, og som gør det nemt nok at føle sig for, hvor meget Bar-
net kan magte.
Ogsaa Forestillingen om Afstand og om Tid udvikler sig lang-
somt; rimeligvis fordre de begge en Del Erfaring. Især er Barnet
i Vilderede med Tiden. Det kan lige saa lidt skelne mellem i Gaar,
i Dag og i Morgen som mellem Drøm og Virkelighed eller Ønsker
og deres Opfyldelse. Man finder noget tilsvarende hos uudviklede,
■ voksne Mennesker. Disse skønne f. Eks. helt forkert om andre Men-
neskers Alder, og det samme gør Børn. Den lille Aa. blev saaledes
(5 Aar gi.) meget forbavset ved at høre, at hendes Faders Tante, en
meget gammel Kone, var ældre end han. Hun forvekslede sin egen
Følelse af Afhængighed og Respekt med den virkelige Alder. Da
bun var tre Aar gammel, fortalte man hende en Historie om hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
