Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Smaabørns sjælelige Udvikling. Af Kirstine Frederiksen - II. Gennem Leg til Arbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Børnene nærsynede; ogsaa en anden Betragtning har gjort sig gæl-
dende. Det er en Lov for alt organisk Liv, at de elementære Funk-
tioner gaa forud for de sammensatte; saaledes har man fundet, at de
Hjeinecentra, der lede Kroppens og Lemmernes Bevægelser, ere tid-
ligere udviklede end de, der forholde sig til Fingrenes og Taleredska-
bernes. Og dette har gjort, at Gymnastikken er trængt ned i Børne-
haven som et grundlæggende Fag. Sløjden hævder sig dog, baade
den nyttige svenske Træsløjd og Lersløjden, der er saa smukt ud-
\iklet i Amerika (Fig. 1). Den sidste især er mangesidig; den ud-
vikler Muskel-, Føle- og Synssans, Formopfattelsen, Iagttagelses- og
Efteilignelsesdriften, Skønhedssansen m. m. Apparat og Metode ere
lige simple. Fra Kugle, Terning og Cylinder kan man gaa over til
at forme virkelige Genstande, hvori de samme Grundformer genfindes,
og herfra til en større Mangfoldighed af Erkendelses-, Skønheds- og
Livsformer, som det hedder i Frøbels noget kunstlede Sprog. Disse
Øvelser slutte sig naturligt til Legen ved Sandbordet, der langt
tidligere kan indføres i Børnestuen, og i Frøbels strenge, men for-
standige Metodik danne de igen Grundlaget for en Række fremad-
skiidende Arbejder; fra det faste Legéme gaar man over til den plane
Figui, der kan udskæres i Ler eller føjes sammen af Pap- eller Træ-
skiver, derfra til Omridset, som f. Eks. dannes ved Pindelægning, og
heifra igen til den tegnede Linje. Barnet maa nu være opdraget til
at opfatte denne som Kontur af Genstanden, mens det ellers snarere
benytter den til paa symbolsk Maade at fortælle alt, hvad det ved
om en Ting; det betænker sig f. Eks. ikke paa at sætte Møblerne
uden paa Huset, tegne alle fire Hjul paa en Vogn, eller Legemets
Omrids uden paa Kjolen.
Efter Spencers Mening skal Barnet rigtignok male, før det skal
tegne, fordi Farverne tale mest umiddelbart til dets Følelse. Hvem
husker ikke ogsaa den første Farvelade! De amerikanske praktiske
Pædagoger, som have eksperimenteret meget i denne Betning, paastaa,
at naar man giver Barnet en Pensel i Haanden og stiller en Gen-
stand frem for det, falder det aldrig paa at tegne Omridset, men
lægger straks Farven helt paa. Man kan udmærket forene Modele-
rmg og Maling; Barnet maler lettere paa Ler end paa Papir. Om
man tegner eller maler først, er mindre væsentligt. Derimod have alle
disse Øvelser et andet Formaal, som er ikke mindre vigtigt end det
før nævnte, det nemlig at sætte Barnet i Besiddelse af et Sprog, hvori
det kan fremstille den Billedverden, der lever i det. En fireaars Pige
fik. paa sin Tavle foreskrevet Ordet Kat. Hun afsluttede sin Frem-
stilling af det med en lang Streg. »Hvad er dette?« spurgte man
hende. »Naturligvis Halen«, lød Svaret. Dette Sprog er altid mindre
konventionelt end Ordet og. giver derfor friere Spillerum for Barnets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
