Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Smaabørns sjælelige Udvikling. Af Kirstine Frederiksen - II. Gennem Leg til Arbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ning; i Fortælling og Sang naar man dybere ind. De Mørknings-
stunder, da Børnene samledes om Moderen enten i Sofaen "for at høre
hende .gentage en Yndlingsfortælling eller ved Klaveret for at synge
med hende, glemmes ikke igen. Og-i Skolen! Naar man fortæller,
og man møder Børnenes skinnende Øjne og ser dem glemme sig
selv, en eller anden maaske endogsaa i sin Ivrighed krybe op paa
Bordet, og man hører det dybe Suk, der ligesom henter Barnet
hjem igen til Virkeligheden, saa føler man, at man i denne korte
Stund har ejet det helt ud og har kunnet plante i det aabne Sind,
hvad man vilde. Det er her Fantasien og Følelsen, der tilsammen
skabe Stemning. Som før nævnt skal denne være’ lys og mild. Det
er en god Fortæller, der, inden hun begynder paa den spændende
Del af Historien, beroliger Barnet med Hensyn til Slutningen; Enden
paa Historien, siger en dygtig amerikansk Børnehavelærerinde, skal
altid være god. Samme Lærerinde giver en udførlig-Anvisning, som
her skal meddeles: »Jo mindre Børnene ere, jo vanskeligere er det
at fortælle for dem, og jo mere Forberedelse kræves der derfor. For-
tæl bredt; giv hver Ting sit Navn; vær ikke bange for at fortælle
med Foredrag, udmal Begivenhederne saa anskueligt som muligt, vær
selv først klar over, hvad Historien sigter paa, og pynt saa bagefter
paa den. Lad den hellere fremstille noget godt til Efterligning end
afskrækkende Eksempler. Læg mere Vægt paa det positive end paa
det negative. Fortæl heller faa gode Historier om igen end mange
ringere. Pas paa at fortælle ens hver Gang; ellers kan du aldrig vide,
hvor stor Forvirring du vækker i Barnets Hoved. Lad ikke Barnet
tage sig de indbildte Sorger for nær. Det er usundt at overbebyrde
dets Følelse.«
At Sangen har en særegen Magt til at stemme Sindet, ved enhver,
og det er allerede tidligere nævnt, at netop smaa Børn finde stort
Behag alene i Rim og Rytmer. I Børnehaven sætter man da ogsaa alt
muligt paa Vers, og i de fortræffelige Bevægelsessange lader man de
smaa eftergøre alle Slags daglige Handlinger. Disse Sange ere indførte
i mange Smaaskoler, og det gør et eget Indtryk, naar man træder
ind i en stor Klasse, at se hele Forsamlingen med Hovedet paa Bor-
det som nedsænket i dyb Søvn eller ogsaa i livlig Bevægelse nied at
hamre, høvle o. s. v. Dyr og Planter indføres i disse Sange som Kam-
merater eller Forbilleder for Børnene. Man synger f. Eks.:
Takket være Solskinnet
Takket være Regnen
Er lille hvide Lilje igen lykkelig.
»Nu vilde det ikke gaa«, siger Philadelphias Børnehavedirektrice
Miss Mackenzie, »at sige til en af de smaa Sangere, som staar med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
