Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børnene og Fædrelandets Historie. Af Skolebestyrer, Dr. phil. H. L. Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
visningen, om det var muligt fuldstændigt at undgaa den. Thi al
liistotisk Fremstilling maa rumme et Indskud af Opdragerens egen
Personlighed, hvis den skal eje nogen som helst Styrke til at over-
bevise Eleverne, og det vil sige det samme, som at den maa inde-
holde en subjektiv Bestanddel. Læreren skal gøre sig til Talsmand
for netop de Sandheder og de Livsværdier, han selv har fundet i
Historiens Bog.
Men denne Subjektivitet i Skildringen kan selvfølgelig let over-
drives, og dette sker da gerne i Retning af alt for stærk Beundring
eller alt for skarp Kritik over for historiske Personer og Begiven-
hedel. Og Faren for saadanne ensidige Bedømmelser fremtræder
stærkest, naar det er Fædrelandets Historie, der skal fortælles. I
Danmarks Skæbne før og nu have vi alle sammen Lod og Del i
ganske anden b orstand end i Verdenshistoriens Tildragelser. Egen-
kærligheden tilskynder os til i alle hjemlige Forhold at overdrive
baade Beundringen for det, der synes os stort og godt, og Kritikken
over det, der forekommer os usselt eller fordærveligt. Det er ikke
alene Partierne i den nulevende Slægt, der have indbyrdes Mellem-
værender. Enhver Slægt har noget udestaaende med sin nærmeste
Forgænger; og Forgængeren har igen været delt i kæmpende Partier.
Sønnerne have derfor et Regnskab at opgøre med deres Fædre, og
dette fører dem atter til at tage Parti ogsaa i disses indbyrdes Strid
eller i Fædrenes Mellemværende med Bedstefædrene. — I den dansk-
tyske Strid, der udkæmpedes i den nu udrundne Menneskealder,
kom begge Parter efterhaanden ganske naturligt til at føre alle de for-
udgangne Slægter i Marken som Vidner; og saaledes vil det altid gaa.
Den, der deler sit Folks Glæder og Sorger, Skuffelser og Forvent-
ninger, kan ikke lade sine Følelser blive hjemme, naar han skal for-
tælle Danmarks Historie for danske Børn. Hans Undervisning maa
her blive en Kende mere subjektiv, end den behøver at være det fol-
den almindelige Histories Vedkommende. Det Billede, han tegner af
Folkets Fortid, vil komme til at rumme stærkt Lys og dybe Skygger;
om det første eller de sidste skulle fylde mest, vil afhænge af hans
hele Syn paa den danske Historie. Hører han til dem, der have
medoplevet den sidste Slægts Kampe og Nederlag, og er han fortrins-
vis opfyldt af den Sorg og Modløshed, som disse have efterladt, da
vil han være fristet til at lade sit mørke Syn paa Nutid og Fremtid
ogsaa strække sig over Fortiden. Da vil Danmarks Historie under
hans Haand let forme sig til et Billede af uafbrudt Nedgang fra Old-
tidens straalende Begyndelse. Han vil i haarde Ord bryde Staven over
de Tidsrum, da Folket har ligget i Dvale, og over de Mænd, der i
onde Tider have staaet ved Statens Ror og af Uforstand eller Letsind
styret Riget ud i Uføre. Han vil ikke finde nogen Lysning uden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
