Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børnene og Fædrelandets Historie. Af Skolebestyrer, Dr. phil. H. L. Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valdemarernes eller senest i Margretes Dage — ja og saa i Otte og
Fyrre, men lian vil tælle Misgreb og Ulykker i Hundredvis. Han vil
ud af Danmarks Historie væsentlig læse Præmisserne til de Domme,
der fældedes 1660, 1814 og 1864.
Den derimod, som endnu bærer paa et levende Haab for Folkets
og Rigets Fremtid, han vil i sin Undervisning søge at vække og styrke
det samme Haab hos den Ungdom, han laler til. Men da kommer
ogsaa Fristelsen til at udsmvkke den danske Historie, til at lade
Lyset skinne alt for stærkt over dens store Personligheder, til at gøre
Fortidens Bedrifter større og mere ærefulde, end de virkelig have
været, til at gøre Sejre ud af halve Nederlag, til at bortforklare eller
fortie, hvad der kun er til at blues over. Da hedder det: »Vel ere
vi kun et lille Folk, men vi have en stor og herlig Fortid at se til-
bage paa; vel ere vi faa; men mange og glimrende ere de Bedritter,
danske Mænd have udført til Lands og-til Vands i gamle Dage. Der-
for skulle vi elske det Land og det Folk, hvortil vi høre, og derfor
skulle vi med Tillid se dels Fremtid i Møde.«
Manden med det mørke Syn kan skade Ungdommens Fædrelands-
kærlighed dermed. Udbyttet af hans Opdragelse kan lettelig blive
den Følelse hos den unge, at man maa skamme sig og sørge over
at høre til et Folk som det danske, dersom der virkelig ikke er andet
at sige om dets Fortid, end at det gennem Aarhundreder har ladet
sig misregere af tarvelige Fyrster og plukke af graadige Fjender,
medens det selv har forskudt sine store Mænd og været døv mod
alle Kassandrarøster, men højet Knæ for Smaamænd og Guldkalve.
Den unge faar derved let paa det Sted, hvor Nationalfølelsen skulde
sidde, en Bitterhed i Sindet, der slaar ud i Haan mod Folkets Min-
der, i Ringeagt og Spot, hver Gang han hos andre ser Glæden bryde
frem over at være Dansk, over at være hjemme netop her paa den
lave, grønne Jord mellem de blanke Sunde. Der er vistnok adskillige,
hvis Fædrelandskærlighed har faaet sit Knæk gennem denne Betragt-
ning af Danmarks Historie. Den er vel endnu ikke i hele sin Bru-
talitet kommen synderlig frem i Skoleundervisningen, men des ottere
stikker den Hovedet frem i Dagspressen, og denne er jo nu snart
bleven lige saa vigtig en Faktor i danske Børns Opdragelse som alle
Skoler tilsammen! — Desværre har det mørke Syn paa Danmarks
Fortidsudvikling paa mange Punkter kunnet hente sine Bevismidler
fra den ældre danske Historieskrivning. Allens Haandbog i Fædre-
landets Historie har adskillige stygge Pletter af den Art.
Men ogsaa det lyse Syn paa vort Folks Historie kan komme til
at gøre Fortræd i Opdragelsen. Fædrelandets Historie kan forvanskes
af Læreren ogsaa i den allerbedste Mening. Han kan lovprise* Fædre-
nes Bedrifter i saa store Ord og skildre Fortidens Tilstande med saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
