Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børnene og Fædrelandets Historie. Af Skolebestyrer, Dr. phil. H. L. Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lyse Farver, at Børnenes Mistænksomhed uvilkaarligt vækkes. Det
begynder maaske med en Slags Forlegenhed hos den unge over, at
han virkelig tilhører et saa drabeligt og mærkeligt Folk som det
danske, med saa herlig en Historie og med saa mange Stormænd,
der have udført saa sjældne Bedrifter. Ved den Modsigelse, som en
Sammenligning med Nutidens jævne og beskedne danske Forhold
snart maa fremkalde, kan der ud af denne Forlegenhed fødes en vel
begrundet Tvivl, om det hele virkelig kan hænge saaledes sammen,
og den kan ende med at drive den unge over i Fornægternes Ræk-
ker, at give ham det mørke Syn paa Tingene.
»Det lyse Syn« hører vel nu om Stunder mest kun hjemme i Fest-
taler og Vaabenbrødrelyrik; i Skolerne, især da i de højere, har det
næppe længer stort Raadernm. Men der har sikkert været et Tids-
rum — Perioden efter Otte og Fyrre, da det har faaet Lov til at
brede sig stærkt i alle Landets Skoler, ligesom det vitterligt har præ-
get de fleste populære historiske Fremstillinger fra den Tid. Op-
svinget i Nationen fra Fyrrernes politiske Røre og fra den første
slesvigske Krig har, som rimeligt er, været en Støtte for det. Og det
fejler da ikke, at mange i den Slægt, som har gaaet i Skole i Halv-
tredserne eller Treserne, have faaet deres. Fædrelandsfølelse bragt i
Ulave under Trykket af de store Minder og den mærkelige Fortid,
hvortil den bedrøvelige Nutid saa lidet svarede.
Skal Fædrelandets Historie gøre ret Gavn ved Nationalitetens Op-
dragelse, skal Fædrelandskærligheden hos Ungdommen opnaa en sund
og kraftig Vækst, — da maa hverken det lyse eller det mørke Syn
faa Lov til at forvanske Sandheden om Danmarks Fortid for Børnene.
— Og Sandheden er den, at der ikke er noget som helst særdeles
mærkeligt eller eventyrligt ved den danske Historie, slet ingen Over-
flødighed paa Storværker eller store Mænd, slet intet at gøre Væsen
af, — men paa den anden Side er der heller ikke noget særlig skævt
eller sygeligt i vor historiske Udvikling, sammenlignet med de fleste
andre Nationers. Vor Fortid behøver ikke i nogen mærkelig Grad at
tynge paa vor Nutid enten ved sin Storhed eller ved sin Uhygge.
Der er noget at bære paa, o’gsaa af Skyld og Vanskæbne, men dog
ikke mere, end at Læsset kan trækkes, naar der er en ærlig Vilje og
kraftig Haand. Danmarks Historie bør ikke kunne ødelægge For-
holdet mellem den enkelte og hans Fædreland.
Vi have ikke Lov til at sige, at naar vi elske vort Land, saa er
det især, fordi det har saa rig og skøn en Natur; vi skulde vel ikke
have elsket vort Hjem mindre, om det saa var den magreste og
goldeste Egn. Lige saa lidt tør vi bygge vor Kærlighed til vore Fædres
Land og dets Folk alene paa de store og lyse Erindringer fra dets
Fortid. Vi maa tage denne Fortid, som den er; og finde vi ved Siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
