Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Opdragelse. Af Professor, Dr. phil. K. Kroman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forrige Aarhundrede spillede en saa fremragende Rolle og interesse-
rede selv de største Aander, sank i Begyndelsen af det nuværende
Aarhundrede ned til at blive et Spørgsmaal af fjerde, femte Rang, der
kun kunde interessere en snævrere Kreds. Men netop i vore Dage,
der jo i saa mange Henseender pege ud mod nye Interesser og An-
skuelser, begynder Opdragelsesspørgsmaalet atter at rejse sit Hoved
og at tiltvinge sig Almenhedens Interesse. Medens selve Skolemæn-
dene kæmpe deres smaa Kampe om, hvorvidt det er Græsk eller Old-
nordisk, der skal have en Time mere, lyder det med tiltagende Styrke
og med kortere og kortere Mellemrum udefra: Det hele System er
forfejlet og maa forandres!
Lad os lidt nøjere undersøge, hvorvidt der er berettiget Anledning
til et saadant Raab!
Civilisationen har som sagt ikke opfundet Opdragelsen. Men den
har opfundet noget andet; den har opfundet Skolen. Og den har
samtidig stillet saadanne Krav til Opdragelsen, at kun denne Anstalt
kan tilfredsstille dem, o: den har i højere eller ringere Grad flyttet
Opdragelsen fra Hjemmet til.Skolen.
Til en vis Grad var dette jo nødvendigt — paa Grund af Arbejds-
delingen. Er Mennesket mere eller mindre skrumpet ind til blot at
være Snedker eller Ægyptolog, er det jo ikke længer som i gamle
Dage umiddelbart skikket til at være Opdrager. Men til Gengæld
rejser der sig rigtignok det Spørgsmaal, om den nye Anstalt da paa
sin Side har formaaet at holde sig tilstrækkelig fjernt fra en lignende
Tndskrumpning, og om den ikke ifølge hele sin Natur og Oprindelse maa
medføre mindst lige saa megen Ufuldkommenhed som den, man vilde
undgaa. Ved Oprettelsen af Skolen har Kunsten ligesom taget Natu-
ren Opgaven af Hænderne. Men naar en Gerning saaledes gaar fra
Umiddelbarhedens Haand over i Reflektionens, bliver den ofte lem-
læstet, idet de enkelte Sider af Sagen, Reflektionen har faaet Øje paa,
nu gøres til alt.
Selv det nutidige Hjem vilde jo dog vedblivende have adskillige
heldige Betingelser for at kunne virke opdragende. Hjemmet er den
Plet, hvor Mennesket mere end andetsteds endnu er Menneske. Den
naturlige Kærlighed mellem Forældre og Børn lægger her sit tunge
Lod i Vægtskaalen med, og gennemgaaende vilde Hjemmets’ snævrere
Kreds sikkert være heldigere for Opgavens rette Løsning end Skolens
videre. Vilde man spørge en Moder, der stod i Begreb med at sende
sit Barn ud i Verden, hvad hun nu allerhelst kunde ønske det i Be-
siddelse af, vilde hun vel svare: Et rent Sind, en ærlig Vilje og en
frejdig Sjæl, gode Evner og tilstrækkelig Færdighed i at bruge dem,
Sundhed, Virkelyst o. s. v., o. s. v., og mulig vilde hun tilføje med et
Suk: Men desværre har jeg kun kunnet gøre overmaade lidt for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
