Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Opdragelse. Af Professor, Dr. phil. K. Kroman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fremelske alt dette; thi om Formiddagen var Drengen jo i Skole, og
om Eftermiddagen maatte han læse Lektier, saa efter hans sjette Aar
har jeg ikke haft saa meget med ham at gøre, som jeg kunde have
ønsket! — Derimod vilde næppe nogen Moder i et saadant Øjeblik
forme sine Ønsker i Overensstemmelse med vore Skolers Eksamens-
krav. Dertil er hun for menneskelig.
Skolen er en Kunstanstalt, en Nødanstalt, en Masseanstalt. Her
er intet naturligt Kærligliedsbaand mellem Opdrager og Elev. Her
begyndes paa bar Bund, ja endes vel endog ofte paa samme Maade.
Udgangspunktet er et Kontraktsforhold: Eleven betalei saa og saa
mange Skolepenge og faar saa og saa mange Timers Behandling.
Og af økonomiske Grunde behandler man saa mange som muligt ad
Gangen, en, to, tre Snese, saa at Individet drukner i Klassen, og Læ-
reren maa være en Dygtighed, skal han blot naa at laa den føjeligste
Halvdel af denne med sig.
Hvor en saadan Flok er henvist til en enkelt Lærer, kan der dog
endnu være en Smule Idealitet. Den enkelte Lærer kan dog faa et
svagt Totalindtryk af hvers Ejendommelighed og rette sig saa smaat
derefter. Men er der seks eller endog tolv saadanne Flokke, og for-
deles de skiftevis mellem seks eller tolv Lærere, ville, som man let ser,
de fleste og bedste Betingelser for al virkelig Opdragelse være fjernede,
og dette naturligvis i mangedobbelt Grad, om den enkelte Lærer som
en fremmed Komet dukker op fra det fjerne, naar Klokken slaar,
giver sin Time, faar sine 50 eller 100 Øre og atter forsvinder til »sine
egne Sager«.
Og dog! Selv under saadanne tarvelige Forhold vilde der kunne
udrettes en Del. Sæt, Læreren var som skabt til sin Opgave, og sæt,
han brændte af Iver efter at løse den saa fuldendt som muligt! Sæt,
det hele Lærerpersonale var nøje knyttet til Anstalten, at det holdt
talrige Baadslagninger og at hver enkelt var besjælet af den samme
Iver og Dygtighed, Kærlighed til de unge og Kærlighed til Opgaven.
Dette er jo ikke Beglen; men det er dog en Mulighed.
Men selv da vilde der ikke være vundet noget afgørende, saa længe
Sagerne i øvrigt blive staaende, som de staa. Thi vi komme nu til
Hovedindvendingen imod Nutidsskolen: Skønt den læggei Beslag paa
saa betydelig en Del af Ungdommens Tid, er den dog saa godt som
slet ikke opdragende. Thi at opdrage er at etisere, at uddanne Ka-
rakteren og skabe Handledygtighed. Men paa Karakter og Handlen
har Skolen ikke Tid at tænke. Den er alene kundskabsmeddelende.
Og ikke engang her kan man blive staaende. Dommen lyder endnu
haardere: Disse Kundskaber ere for største Delen tomt Flitteistads, de
have lidet med Livet og Virkeligheden at gøre, og de ere i ethvert
Tilfælde værdiløse, fordi de for allerstørste Delen kun ere løst paa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
