Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Opdragelse. Af Professor, Dr. phil. K. Kroman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klistrede! Ja, føjes der endog til: At kalde Skolen et Nul er endnu
for mildt! Den er et Minus, en »Gift«, der nedbryder de unges Sund-
hed, baade den legemlige og den aandelige!
Som man ser — en i Sandhed haard Dom. Og dog lader det
sig ved en rolig Betragtning næppe benægte, at den i høj Grad er
rigtig. Kun et maa straks betones: Det gaar ikke an at gøre vore
Skolemænd ansvarlige for Misligheden. End ikke Staten, der paa
talrige Maader binder Skolen i dens nuværende Form, er den skyl-
dige. Aarsagen ligger dybere. Det er Tusinder af historiske Omstæn-
digheder, ophobede gennem en lang Række Slægter, der have skabt
den nuværende Skole. Dens Ensidighed bunder saa at sige i selve
Civilisationen, og dette er det sorte Punkt ved Sagen. Men det er til
Gengæld det lyse Punkt, at — om jeg saa maa sige — selve Civili-
sationen har begyndt .at faa Øjet op for Misligheden.
Naar man vil træffe Skiven, retter man ikke Kanonmundingen
direkte mod dens Centrum; man ved, at saa umiddelbart naar man
ikke Maalet; der er fremmede Magter, som ville gribe ind med, og
deres Medspillen maa ikke overses. Men kun saare sjældent har man
paa Opdragelsens Omraade været lige saa klog. Som oftest har man
her rettet Kanonen lige mod Skiven. Hvad der var aandelig Føde
for den lærde Gransker, blev af ham hældt direkte paa en Stab af
Lærere, og disse, for hvem det allerede stundom var ret haard Kost,
hældte det trofast videre paa en Kreds af unge, der mer eller mindre
føjeligt plaprede det efter, maaske endog uden selv at ane, hvor lidt
de forstod af det hele. At Udbyttet af alt dette Lektieterperi maatte
blive det, at Eleven efterliaanden mistede al Selvstændighed og Op-
rindelighed, blev Frasemager og Dusinmenneske, oversaa man. Man
vidste, at »Kundskab er Magt«, og lagde slet ikke Mærke til, at er
der noget, Skolekundskaber ikke er, da er det netop Magt, fordi de
i saa høj Grad ere paaklistrede og ikke selverhvervede, ikke assimi-
lerede. Selv saa elementære Fag som Matematik og Fysik læres jo
i Skolen som oftest halvt historisk. Med Aandsfagene maa det nød-
vendigvis forholde sig endnu værre, og enhver, der formaar klart at
skelne mellem, livad af sin Viden og Visdom han skylder sin Skole-
gang, og hvad han siden hen paa egen Haand har erhvervet sig, vil
vistnok forfærdes ved at tænke paa, livor dyrt han har maattet be-
tale de Smuler af førstnævnte Art, han har inde. Og intet Under!
Thi mangt og meget, som Barnet kun kan lære parodisk selv med
Anvendelse af Aar, kan den voksne jo lære godt i Løbet af lige saa
mange Uger.
Altsaa: En Bunke udvortes paaklistrede Kundskaber, der sidde
saa løst og ere saa lidt tilegnede, at de ikke kunne anvendes prak-
tisk, men højst kun kunne tjene som Eksamenspynt! Ingen Opdra-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
