Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Opdragelse. Af Professor, Dr. phil. K. Kroman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oelse eller endnu værre: den negative, at Elevens legemlige Sundhed
er bleven halvt tilintetgjort ved den lange Stillesidden, først i Skolen
og siden over Lektierne, medens den aandelige Sundhed er svækket
ved det idelige Arbejde med de mange for Eleven unaturlige og der-
for uinteressante Emner og Opgaver! Og under alt dette 8, 10 eller
12 Aar af den kostbare Ungdomstid mere eller mindre fuldstændig
opbrugte! Det er i korte Træk det nuværende Resultat, det Resultat,
som naturligvis mangen en dygtig Skolemand af al Iver søger at
komme ud over, men desværre paa Grund af Forholdenes Magt som
oftest forgæves!
Heldigvis er imidlertid — som alt sagt — i det mindste den første
Retingelse for en Forandring til det bedre allerede indtraadt: den
almindelige Bevidsthed har efter en ikke ringe Maalestok allerede
opdaget, at det er slet, som det er. Og heldigvis for os, som jo altid
have haft mere Mod til at efterligne andre end til paa egen Haand
at gøre Fremskridt, er der allerede rundt om i Verden gjort gode
Tilløb til en bedre Tingenes Orden. Lad os i Korthed se, hvad det
er, der er i Færd med at arbejde sig op!
Med Skolen maa ogsaa Fremtiden regne. Den er under den nu-
værende Civilisationstilstand en Nødvendighed. Men den skal først
og fremmest være en opdragende Skole, ikke en Lektieskole. Alleiede
Rousseau og hos os Grundtvig havde indset, at Kundskabsmeddelelse
ikke burde være et og alt, at det: at paabyrde Børn Kundskaber,
som de endnu slet ikke kunne have Interesse for og endnu slet ikke
praktisk kunne magte, er at misbruge Tiden. Det er til ganske ander-
ledes værdifulde Omformninger af Individet, at Ungdomstiden er den
rette.
Men skal Skolen være opdragende, maa der først og fremmest
stilles ganske nye og særlige Fordringer til dens Lærere. Det maa
være udsøgte Kræfter; tilfældige »lærde« kunne ikke anvendes, og
Skolen kan i det hele ikke være Trappetrin for unge Mennesker,
som foreløbig have Brug for en lille Biindtægt. Vi maa have en
virkelig Lærer- eller rettere Opdrageruddannelse, og kun saadanne
Kræfter maa slippes ind i Skolen, som have virkeligt Anlæg og Kald
til at løse dens nye Opgave. Naturligvis vil hverken Opdiageranstalt
eller Skole paa disse Vilkaar kunne bære sig selv. Staten maa træde
støttende til eller helt overtage Virksomheden; men dens Udlæg hei
vil være mere rentebærende end noget andet.
Det er ikke Kundskaber, men Færdigheder, Barnet særlig egnei
sig til at modtage. En første Rangs Filolog kan man mulig blive,
selv om man begynder som voksen; en første Rangs Skøjteløbet,
Rytter, Skytte, Sejler eller deslige bliver man næppe, hvis man ikke
begynder som Barn. Og særlig i den legemlige »Opdragelse hai da -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
