Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Opdragelse. Af Professor, Dr. phil. K. Kroman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skolen naturligt sin første Opgave, en Opgave, som selvfølgelig ikke
skal løses paa den kummerlige Maade, hvorpaa den nu bliver løst:
af utilstrækkelig kyndige Lærere og i ganske utilstrækkelig Tid. Nej,
Lærerne maa have indgaaende Kendskab til Organismen og dens
Behov, og en betydelig Del af Skoletiden maa stilles til hans Raadig-
hed. Ikke blot fordi Legemets Hærdelse og alsidige Uddannelse er
en naturlig Opgave for Barnealderen; ikke blot fordi de direkte Re-
sultater, der her kunne vindes, ere en Vinding for Livet og noget
mere end en Eksamenspynt; men først og fremmest fordi et dygtigt
Legeme jo er den første og vigtigste Betingelse, man selv formaar at
skaffe til Veje, for Erhvervelsen af en sund Sjæl, og dernæst, fordi
en Mængde af den legemlige Opdragelses Former som f. Eks. de
fleste Boldspil og andre lignende Fælleslege samtidig ere de aller-
fortrinligste Midler til virkelig aandelig Opdragelse. Enhver saadan
Leg er en forkortet Udgave af Livets Leg. Her læres Snarraadighed,
Hensynsfuldhed, Fordragelighed, paa praktisk, reel Maade, ikke som
Lektie men ved Indøvelse, ikke i Ord, men i Gerning. En saadan
Boldspilstime er derfor mere opdragende end Snese af pedantiske
Geografi- eller Historietimer, i hvilke man kunstlet propper de unges
Hjerner med et Utal af Bagateller, som kun fungerende Geografi- og
Historielærere spadsere om med i Hovedet, medens almindelige døde-
lige befinde sig fuldstændig vel ved at have dem i Haandbogen paa
Reolen. Vi have nu saa længe let ad Englænderne, fordi de benyttede
den halve Skoletid til legemlige Idrætter, medens de til Gengæld, selv
i deres højere Skoler, kunde præstere Elever, som end ikke vidste,
hvem Attila var. Men Stemningen er ved at slaa om, og ogsaa for
os er det i Færd med at gaa op, at vidtsvævende overfladisk Lær-
dom, særlig den paaklistrede, hverken bør være det første eller det
eneste. »The tree of knowledge is not that of life«.
Men naturligvis skal Fremtidsskolen ikke være en Skole blot for
legemlige Færdigheder. Ogsaa Aanden skal opdrages; kun maa man
ikke spilde Tiden ,med at proppe de unge eller lade dem proppe sig
selv med en urimelig Mængde Bagateller, som trods al anvendt Flid
alligevel snart ville forsvinde igen, fordi Livet slet ikke giver Anled-
ning til deres Bevarelse paa Lageret. Lad en rimelig Mængde Indi-
vider i Landet sætte sig ind i, hvorledes Grækerne deklinerede deres
Substantiver og konjugerede deres Verber; men til slige lærde Spe-
cialiteter tør Ungdommen i Almindelighed ikke anvende Tiden, da
der saa ikke bliver Raad til at sætte den ordentlig ind i, hvad Græ-
kerne have ydet af virkelig stort og værdifuldt. Og lad de unge lære
dette, ikke ved, at de gennem aandløs Flid sætte sig i Stand til
pappegøjeagtig at kunne gengive en sammentrængt Lærebogs abstrakte
Fraser, men ved, at man. saa ofte lader dem læse fyldige konkrete
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
