Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den højere Drengeskole. Af Skolebestyrer Slomann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvor megen god Vilje der da end var nedlagt i Pietisternes Skole-
arbejde, blev Resultatet ikke større, fordi Befolkningens Standpunkt
var saa langt nede, fordi Kundskabstrangen kun i ringe Grad var
vaagnet; fordi der derfor intet alment Syn var for Skolens Betydning,
ingen Interesse, ingen Respekt, ingen Offervillighed. Henimod Slut-
ningen af det 18de Aarhundrede staa vi da med to Skoleformer: den
latinske Præsteskole og den kirkelige Folkeskole, begge skabte af
praktisk Behov, begge stræbende efter at bibringe Børnene elemen-
tære Kundskaber, som de kunde forventes senere at faa Brug for.
Men Forskellen var væsentlig. Latinskolens Stilling var gammel og
fæstnet, dens Betydning uomtvistelig, derfor var dens Autoritet efter
Tidens Forhold betydelig. Folkeskolen stod svagt til alle Sider, uden
Tilslutning, uden Anseelse, de fleste Steder ogsaa uden Dygtighed.
Ingen af dem var mærket af de Reformtanker, der vare tænkte om
Skolegerning; Arbejdet var goldt og formalistisk. En virkelig For-
staaelse af Kundskabers og Tænknings Værdi som de adlende Aands-
magter for hvert enkelt Menneske var endnu ikke vaagnet.
Den kom med den Tidsalder, vi kalde Oplysningstiden. Det er
næppe endnu gaaet op for den almindelige Bevidsthed, hvorledes
hele Slægtens Livssyn omformedes ved Slutningen af det 18de Aar-
hundrede. Indtil da var det gennem Overtroforestillinger, man skabte
den Sammenhæng mellem Tingene, som den menneskelige Bevidst-
hed ikke kan undvære; idet nu den store Lovbestemthed, der var
paavist af Forskere som Copernicus, Kepler, Newton og saa mange
andre, efterhaanden gik op for de mange og kom til at danne Grund-
laget for Almenforstaaelsen, begyndte det at gaa ind i Bevidsthederne,
at Tilværelserne vare et sammenhængende Hele, hvis fornuftbestemte
Række af Aarsager og Følger den menneskelige Tanke var i Stand
til at gennemtrænge og forstaa. Paa Overtroens Tidsalder fulgte For-
nuftens Tidsalder. Hidtil havde man nøjedes med vilkaarlige og til-
fældige Forklaringer, som i dybere Forstand intet forklarede; fra nu
af søgte man ind til de med Tingenes Natur sammenhængende Aar-
sager, som tilfredsstillede den søgende Tanke paa helt anden Maade.
Saaledes vandt selve den menneskelige Tanke en Selvfølelse som aldrig
før. Den blev den eneste Maalestok, der betød noget; hvad der stemte
med den, havde Ret til at være, og denne Ret var den eneste, der
gjaldt. Det historiske Synspunkt forkastedes helt; det overleverede
havde kun Ret til at bestaa, hvis det var fornuftmæssigt i og for sig.
Under dette vældige Stormløb mod al overleveret Autoritet rystedes
Samfundet overalt i Europa; en gammel Tid gik til Grunde, og en
ny steg frem. Fyrsternes Troner rystede, og selv der, hvor de ikke
væltede, trængte Frigørelsens Synspunkter igennem og omskabte Sam-
fundsordenen og Livet. Ogsaa Kirken ramtes af Bevægelsen; dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
