Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den højere Drengeskole. Af Skolebestyrer Slomann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sigte mod Borgerheld og Borgergavn og Borgerdyd, til Nytte for Efter-
slægten. I denne Skoleretning ligger Spiren til vor Tids Realskoler;
de Fag, der lægges mest Vægt paa, ere Bogholderi, Regning, Skriv-
ning, Sprog, de Ting, som Borgerne faa Brug for. Allerede den fra
Wessel kendte Agent Holk, de fattiges Tolk, Sygekassens Patriark,
tog ved Siden af megen anden til Borgerheld sigtende Virksomhed
ogsaa de filantropiske Skoletanker op; i 1780erne og 90erne bredte
de sig, og der opstod Skole efter Skole med det Maal at danne nyt-
tige Borgere, at forme Efterslægten efter Nyttetankerne, at skabe Bor-
gerdyd, at danne Borgerdøtre.
Men samtidig hermed rejste der sig nd af den fælles store Følelse
af Menneskestolthed og Menneskeværdighed en anden Bevægelse, en
dybt idealistisk Retning, stik imod Borgerheldet og Madstræbet som
Livets Maal. Og i denne Tid, der synes at ville slette alle Grænser
og jævne alt det høje, blev dens mærkelige Resultat det at sætte Skel,
at fastslaa Graderne i de nye Livsværdier. Det var den ny, humani-
stiske Retning. Ogsaa den blev haaren af Tidens menneskelige Selv-
følelse, men dens Ideal var et andet end Filantropiens. Den pegede
tilbage mod hin fjerne, skønne Tid, da det var Virkelighed, som nu
var Idealet, da Menneskene vare lige og frie og stolte, da Menneske-
tankerne satte sig de højeste Maal og naaede dem. Det var Hellas’
Oldtid, den Tid, som Hegel senere kaldte Menneskeaandens Paradis.
Af den skulde Tiden lære. De højbaarne Sjæle, der stode fjernt fra
Nuets Borgerlighed, de store Aander, Winckelmann, Lessing, Goethe,
Schiller, F. A. Wolf og alle de andre Heroer i Kunst og Videnskab,
saa i den klassiske Oldtid den sande Menneskeligheds Hjem; kun
gennem Fordybelse heri kunde det naas, som var Maalet, den virke-
lige aandelige Modenhed. Medens da det 18de Aarliundredes Men-
neskekærlighed skabte en Folkeskole, hvis Maal var at vække hele
den store Befolkning, og dets praktiske Sans en Mellemskole, der
skulde danne gode Borgere ved nyttig Kundskab til Brug i det prak-
tiske Liv, vendte den nye Humanisme sig med sine Reformkrav til
den gamle Latinskole, der endnu gennem Tiderne havde bevaret For-
bindelsen med Oldtiden. Men Kravene bleve andre. Før var Latin
Skolens Hovedfag, fordi det var al Videnskabs og Lærdoms Sprog,
og man tog lidt Græsk og Hebraisk med, fordi de vordende Præster
skulde kunne tyde det nye og det gamle Testamente. Fra nu af
skulde det være anderledes. Nu skulde den latinske og græske Litte-
ratur i Skolen bruges til hos Ungdommen at skabe en indtrængende,
paa Selvsyn bygget Forstaaelse af Oldtidens Aand og Tanker; saale-
des skulde de unge modnes til sand Menneskekærlighed, dannes til
Humanitet. De skulde først og fremmest gøres til Mennesker, og den
klassiske Dannelse var Midlet hertil. Ved den lærte de at se Livet i
Lys af Ideer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
