Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den højere Drengeskole. Af Skolebestyrer Slomann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- Paa dette Grundlag blev det 19de Aarhundredes lærde Skole
bygget. Udviklingen af det menneskelige hos Mennesket blev Tidens
Maal og Skolens Maal; dette Maal kaldte man Dannelse. Saaledes
opstod dette Begreb. Idet Samfundet omdannedes og dets gamle For-
mer og Grænser sprængtes, trængte den tredje Stand, Borgerstanden,
frem og skabte de nye Skel. I Stedet for Adelsaristokratiet satte den
Aandsaristokratiet og Pengearistokratiet; den aandelige Dygtighed og
Erhvervedygtigheden bleve de Evner, der efter hinanden sattes i Høj-
sædet. Men selv da Borgerstanden saaledes fra det 19de Aarhundredes
Begyndelse arbejdede sig frem til at tage Ledelsen af Samfundene i
sin Haand, var den endnu ikke stærk nok i sin personlige Selvfølelse
til at hævde Pengenes Adel; den veg foreløbig beskedent for Aandens
Adel. Derfor blev Almenformen for det, Tiden satte højest, den fulde
menneskelige Udvikling, det vil sige, det, man kaldte Dannelse. - Det
bliver Idealet i første Halvdel af Aarhundredet; Humanismen sejrede
over Filantropismen og skabte Dannelsen i sit Billede. Derfor bleve
Studenterne den nye Tids Adel, »de dannede Mennesker«, og de, der
vare denne Adels Førere, Universitetets Professorer, bleve Tidens Fø-
rere. Den lærde Skole blev denne almindelige Dannelses Skole, den
Skole nemlig, der i Kraft af det klassiske Studium meddelte aandelig
Udvikling ved de fuldkomneste Midler, Tiden anerkendte. Saa højt
tilVejrs satte man Skolens Maal og dens Produkt; stod dens Arbejde
i Linie hermed?
Det er givet, at det ved Overgangen fra det 18de til det 19de Aar-
hundrede i Kraft af de humane Ideers Overmagt for første Gang lyk-
kedes at føre de store Skoletanker ind i Skolens virkelige Ordning og
Liv. Folkeskolen, Realskolen, den lærde Skole nybyggedes eller om-
formedes efter Tidens Ideer og i Former, der have dannet Grundlaget
for alt Arbejde ned til vore Dage. Men naar man den Gang med
sangvinsk Begejstring troede, at Skolen, og for den Sags Skyld hele
Livet ogsaa, i et Øjeblik kunde skabes om til noget nyt, blot i Kraft
af de nye Tanker, saa viste det sig her som overalt, at det er ikke
muligt. Det tager rum Tid at faa en aandelig Paavirkning til at fæste
Rod i de brede Lag. Det vilde ikke være svært at vise, at den aan-
delige Civilisation ved Aar 1800 ikke var trængt dybere ned i vort
Folk, end at selve de Klasser og Individer, hvis Opgave det blev at
civilisere de andre, stod langt tilbage netop i Civilisation.
De sociale og humane Tanker havde næppe sejret, før de afløstes
af en Tid, der var optaget af æstetiske og politiske Ideer; Tidsaanden
blev en anden. Dertil kom, at Tiden var fattig, og det føltes paa alle
Omraader; Arbejdet for Skolen stod ikke mere i første Række. Over
for Folkeskolen blev det Hovedopgaven at spare paa alle Leder; Fat-
tigdommen kuede baade Skolens Anseelse og Lærerne; den indbyrdes
VORT HJEM. I. Bd. 2. Afsnit. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
