Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pigeskolen. Af Ida Falbe-Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Damer« forsvinde omtrent ved Aar 1700. Men paa den Tid har alle-
rede en helt ny Type for den højeste Kvindedannelse udviklet sig;
det er »Damen« — den repræsentative Kvinde. Denne Type har jo
aldrig manglet, og en fremragende Repræsentant er Leonore Kristine,
der i 1637 optraadte saaledes ved det franske Hof, at en samtidig
beretter: »Man talte ikke om andet end den danske Dame, om hen-
des blide Værdighed, om den Ynde, hun viste i hele sin Optiæden,
og om de Beviser, hun gav paa, at hun havde megen Aand og For-
stand«. Men at sætte dette: at blive en elegant Verdensdame, som det
egentlige Maal for den unge Piges Opdragelse, er sikkert nyt — og
dette ny sejrer. Naar det om en ung Adelsfrøken, dei sammen med
en Del unge Standsfæller er sendt til Holland for at opdrages, hed-
der, at »hun gaar frem i Vækst og Taille saavel som udi allehaande
Kvaliteter, det franske Sprog, Musik, Instrumenter og Dans«, saa have
vi her Typen for den danske adelige Dame, der har holdt sig lige
til vor Tid.
I det 18. Aarliundrede slaar Holberg ganske vist i »Zille Hans-
dotters Forsvar for Kvindekønnet« et drabeligt Slag for Kvindens
Evne og Ret til samme Uddannelse som Manden, men dette har sik-
kert, i Modsætning til Bordings Digt, haft mere teoretisk end praktisk
Interesse. Træffe vi end en lærd Dame, som Lille Gad fra Bergen,
der, da hun er i Besøg i København, af sine Venner opfordres til at
deltage som Opponent L en Disputats ved Universitetet, liai hun sik
kert været en enlig Efternøler Ira den gamle Tid. De unge Pigei i
Borgerstanden lærte utvivlsomt Huslighed og Gudsfiygt, men næppe
mere. Holdt Familien Skolemester (Huslærer), saa fik Pigerne vel Del
i Drengenes Undervisning, men disse Skolemestere vaie otte tai\elige
Personer, forulykkede Studenter og lign., og af deres Undei\isning
har Holberg i »Julestuen« givet et drastisk Billede.
Midt i Aarhundredet vender Bladet sig. De ny pædagogiske Ideei,
som udgik fra Rousseau, Basedow, Pestalozzi og andre, fandt i Dan-
mark den frugtbareste Jordbund. Der indkaldtes fra Udlandet en
Mængde dygtige og begejstrede unge Mænd, der førte de ny Metodei
ud i Livet og fremmede Iveren for Opdragelsens Betydning, og dette
kom ogsaa Kvinderne til gode. Ikke blot fik de Del i den ny Undei-
visning — Basedow var Frederikke Bruns tørs’te Lærer men dei
indkaldtes ogsaa højt dannede Damer, især engelske og franske, som
Lærerinder. Ligesom de unge Mænd spillede en Rolle i det danske
Aandsliv, indtog ogsaa »Francaiserne« en anset og indflydelseslig
Stilling. Og nu høre vi ogsaa for første Gang om Pigeskolei af Be-
tydning. Rigtignok havde allerede Holbergs vægelsindede Lucretia en
lille Søster, der gik i Skole hos en Madame Laipent, men det hai
kun været en Forberedelsesskole, da Kvinder, der holdt Skole, ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
