Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pigeskolen. Af Ida Falbe-Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maatte have Elever, der vare over fire Aar gamle. Livet har dog
maaske været hedre end Loven, og i hvert Fald træffe vi nu paa
virkelige Pigeinstitutter; der kan f. Eks. nævnes Søstrene Elkins i
Dronningens Tværgade, hvor Betalingen var 200 Rigsdaler aarlig og
som altsaa maa være blevet besøgt af velstillede Folks Døtre. Sko-
lerne vare højst forskellige. Snart vare de i den Stil som Hr. og Mad.
la Mottes, til hvilken sidstes »moderlige og kærlige Opsyn Børnene
blive betroede fra deres sjette til deres tiende Aar, at de under hen-
des Kærligheds Varme skulle udvikle sig lig Plantespiren, der bliver
til Blomst under Sommersolens Straaler«, hvorpaa de gik over til en
Undervisning, hvor der ikke var Mangel paa Fag, lige til »noget af
Verdenshistorie, Moral, Huslighed, Haandgerning, Musik, Tegning«;
de fik kun eet fremmed Sprog, Fransk, men til Gengæld foregik hele
Undervisningen paa dette Sprog; »og i det 13de Aar gives dem en
Dansemester, at deres Legems Yndigheder kunne udvikles i Lighed
med deres Aands«. Snart har der været forsøgt at tilvejebringe Real-
skoler, svarende til Efterslægtselskabets eller Borgerdydsselskabets
Skoler for Drenge, og disse Planer diskuteredes ivrigt. Kort sagt,
Kvindens Oplærelse var et af de mange Samfundsspørgsmaal, der
udgjorde den Tids Hovedinteresse, og dets store Betydning vare alle
enige om. De Tanker, der bleve fremsatte, gik i flere Henseender saa
vidt, navnlig da for Almuekvindens Vedkommende, at end ikke Skole-
loven af 1899 har naaet til at realisere dem.
Desværre vender Bladet sig atter med det ny Aarhundrede og den
frembrydende Romantik. Den strenge Presselov af 1799 lagde en
Dæmper paa Lysten til at diskutere Samfundsspørgsmaal, og den ny
opblomstende Litteratur satte de æstetiske Interesser i Stedet for de
sociale. Romantikken vender sig desuden polemisk imod hele den
foregaaende Tids »almennyttige, til Borgerheld sigtende« Arbejde, og
da hertil kommer de sørgelige politiske og økonomiske Forhold i de
første Aartier, er det ikke underligt, at Interessen for Skolesagen syg-
ner hen. Vi faa i 1814 en Lov om Folkeskolevæsenet, men den er
ringere, end det forrige Aarhundrede havde sigtet paa, og særlig er
Hensynet’ til Pigebørnenes Undervisning forsømt. For det højere
Skolevæsen er der Stilstand og for Pigeskolen en afgjort Tilbagegang.
De i forrige Tidsrum oprettede Skoler bestaa, men nogen offentlig
Interesse for at fremme dem er der ikke, og snart vender Opinionen
sig helt imod dem.
Alle kende Heibergs »Aprilsnarrene«. Den er ofte bleven opfattet
som en Satire over de daarlige Pigeskoler, altsaa som et indirekte
Krav om hedre. Men det er ikke Meningen. Pigeskoler ere efter Hei-
bergs Mening forkastelige, de ere kun »Surrogater for den sande Op-
dragelse«. Men Heibergs Mening var som bekendt paa mangfoldige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
