Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pigeskolen. Af Ida Falbe-Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PIGESKOLEN 1 A
Omraader en Højesteretskendelse, og det Kvindeideal, Tiden akcep-
terede, var helt udformet i den Heibergske Kreds; Manden gav Teo-
rien, og hans Frue var den praktiske Illustration — men hun havde
aldrig gaaet i Skole. Alt, hvad der giver Kvinden Værd, er nemlig
noget, der ikke kan læres i Skoler: det fine, aandfulde, fremfor alt
det skønne. Dygtighed og sligt kan være meget godt, men saa snart
det gør uskøn, er det til Fordærv for den egentlige »Qvindelighed«.
Kan der f. Eks. tænkes noget uskønnere end de Damer, der i »en
Hverdagshistorie« sidde og hjælpe Veninden hele Dage med at sy
Udstyr og siden ved Aftenshordet graadige udstikke det ene Glas 01
efter det andet? Den sande Opdragelse foregaar kun i Hjemmet; »en
lille Pige bør gemmes i sin Moders Kommodeskuffe, indtil hun bli-
ver gift«, dette var det ideale. At dette Syn paa Opdragelsen, der hæn-
ger godt sammen med Heibergs hele Aandsretning, i Virkeligheden
er det franske Klosteropdragelsesideal, og at det passer daarligt for
et nordisk Folk, savnede man mærkværdigt nok Øje for. Det synes
virkelig, som om man fik slaaet fast, at Skoler for Pigebørn høre til
»det falske Opdragelsessystem, som er en af Tidsalderens Hovedfejl«.
Den meget omtalte Bog »Hvor skal jeg sætte min Søn i’ Skole« (af
Skibsklarerer Knud Gad) fremkaldte i Trediverne en livlig Diskussion
om højere Undervisning uden for den lærde Skole; og det er paa-
faldende, hvor man synes enige om, at sin Datter behøver man ikke
at sætte i Skole.
Men saa kommer 1848. Det er, som om det gamle er forbigangent
og alt er blevet nyt. Naar engang vor Skoles Historie bliver skrevet,
vil det Opsving, de danske Pigeskoler tage i det nu paafølgende Tids-
rum, høre til de interessanteste Kapitler. Her er ikke Stedet til om-
stændeligt at paavise Aarsagerne; de væsentligste ere dels Bestræbel-
sen for at tilvejebringe uddannede kvindelige Lærerkræfter, dels det,
at Pigeskolerne før nogen anden Art af højere Skoler tilegne sig de
grundtvigske pædagogiske Principper og udforme dem paa ejendom-
melig Maade. At det rigere Liv, der udvikler sig paa alle Omraader
i Kraft af den politiske Frihed, har sin Del heri, falder af sig selv;
men det skal heller ikke glemmes, at de danske Pigeskoler have haft
den Lykke og endnu have den Ære blandt sine Arbejdere at tælle
en af de største Pædagoger i Norden.
Have vi da for Øjeblikket en dansk Pigeskole, der svarer til Nu-
tidens Krav?
Ja og nej. De danske Pigeskoler give i mange.Henseender en for-
træffelig Undervisning, især i moderne Sprog, Modersmaalet og Hi-
storie; deres Metoder høre til de bedst udviklede, Disciplin og Tone
er god. Men deres Organisation burde undergaa adskillige Ændringer;
de ere ikke fuldstændige. I andre Lande, særlig England, er man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
