- Project Runeberg -  Vort Hjem / 1:3 Opdragelsen /
72

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pigeskolen. Af Ida Falbe-Hansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

klar over, at den fuldstændige højere Skoleundervisning for unge
Piger bør, ligesom for unge Mænd, gaa til det attende Aar, altsaa
strække sig over tolv Skoleaar; derefter kan Universitetsundervisnin-
gen tage fat. Ogsaa i Tyskland erkendes dette som et Maal, Staten
bør stræbe hen til. At standse Undervisningen før den Tid er hver-
ken aandelig eller legemlig sundt; naar den unge Englænderinde staar
saa højt over Fastlandets unge Piger i Sundhed og Udvikling, ligger
det efter Englændernes Mening i, at hun bliver ved at være Barn,
til hun er atten Aar, at det jævne, vel regulerede Arbejde i Skolen
fortsættes gennem de vanskelige Overgangsaar og ikke, som i andre
Lande (ogsaa hos os), afbrydes og afløses af et ofte planløst og ørkes-
løst Liv i Hjemmet med Baller og Selskaber. Selvfølgelig kan det af
praktiske Grunde, f. Eks. Uddannelse til et Erhverv, blive nødvendigt
at afbryde Skolegangen tidligere, men Ophør af det regelmæssige Ar-
bejde i den unges Liv er aldrig sundt.
Hvem der nu ønsker at give sine Døtre saa god en Undervisning,
som den overhovedet kan faas her i Landet, bør da lade dem tage
Studentereksamen. Vel er denne Eksamen, baade den sproglig-histo-
riske og den matematisk-naturvidenskabelige Linie, særlig beregnet
paa Drenge, men navnlig den første indeholder saa meget almen-
menneskeligt Stof, at den maa kaldes værdifuld ogsaa for en ung
Kvinde, og den nu foreslaaede tredje Linie har optaget saa meget af
det, hvori Pigeskolen har sin Styrke, saa den vil kunne danne en
smuk Afslutning paa en ung Piges Skolegang. Og selv om Artium
ikke skal efterfølges af en regelmæssig Universitetskarriere, er et Aars
Studium ved Universitetet ingen daarlig Efterskole. Kammeratlivet
med de mandlige Studenter er opdragende, og den Frygt, man i sin
Tid nærede for, at Kvinder, der bleve Studenter, aldrig vilde blive
gifte, har ingenlunde vist sig begrundet. Tværtimod!
Andre Forældre ville maaske foretrække at lade den unge Pige
gaa ud af Skolen i Sekstenaarsalderen og derpaa sende hende et Aar
eller to til Udlandet; i Almindelighed vælges det franske Svejts, hvor
der dog egentlig ikke læres andet end Fransk. Det vil være en langt
bedre Plan at sende hende til et af de fortrinlige engelske »Colleges«,
hvor der gives de unge en ypperlig Uddannelse, lige sund for Legeme
og Sjæl.
Skal den unge Pige uddannes til Selverhverv, vil det ogsaa være
overmaade nyttigt for hende at have Studentereksamen. Endnu anses
en Student, trods alt hvad der siges af den lærde Skoles Angribere,
for at være at foretrække til en stor Mængde Virksomheder, navnlig
alle Statsansættelser. Kan dette ikke overkommes, bør hun dog tage
Præliminæreksamen. Om man end ikke vurderer selve disse Eksame-
ner højt, saa er den planmæssige Læsning, de kræve, altid en god

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 00:01:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/1-3/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free