Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmeundervisning. Af Anna Brosbøll
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(S HJEM MEUNDÉK VISNING
0 \e i foi den ene laserer stilles saa en lille Flok Børn, sædvanlig
Søskende, som han gennem deres daglige Liv med Forældre, Brødre,
Søstre og Tjenestefolk har den rigeste Anledning til at lære at kende
og forstaa, for saa atter, naar Forstaaelsen er naaet, at udnytte den
med al den Frihed, denne Undervisningsform tilsteder. Og her viser
sig en anden, meget væsentlig Side ved Hjemmelæsningen: det Hen-
syn, som det er muligt at tage til det enkelte Barns Ejendommelig-
hed og Anlæg. Denne Barnets Bet til at faa netop sine Evner udvik-
lede, tør aldrig overses. Skolen formaar med sin bedste Vibe kun
lidt her. Den maa afpasse sin Undervisning efter Flertallets Behov,
den maa stille saa temmelig ens Krav til Opførsel og Arbejde. Mange
spoige stadig sig selv: Hvad bliver der dog af alle de mærkelige
Børn? Der er dog faktisk ikke saa særlig mange mærkelige Menne-
sker. Mon »Mærkeligheden« ikke ofte gaar af Barnet i Skolen, der
rimeligvis ikke nivellerer saa lidt*)? Men da først kan vel Undervis-
ningen siges at naa sit Maal, naar Barnets Interesser og Evner faa
rig Tilførsel og retledes. Da er Undervisningen med til at uddanne
denne kostelige, en Gang og saa aldrig mere under denne Form eksi-
sterende Ting: en menneskelig Individualitet. Hvor stærkt Forkærlig-
heden for b ag, der senere skulle betyde meget for vedkommende, kan
være til Stede som Barn våser, hvad der f. Eks. fortælles om Steffens,
at den tørreste, geografiske Lærebog fængslede ham, fordi stærke
Naturindtryk derigennem bleve levende for hans Sjæl.
Det er hyppigt, at en enkelt større Indrømmelse til Barnets natur-
lige Anlæg kaster Lys over hele Undervisningen og bringer det ellers
besværlige til at gaa let. Det kan ogsaa ske, at en saadan Undervis-
ning væd at vække Barnets Bevidsthed om dets Evner og dets Lyst
til bestemte bag bliver en Hjælp mod skæbnesvangre Fejltagelser i
Valg af Livsgerningen. Hvilken sund Lykke og Tilfredsstillelse er
der ikke i at komme til at gøre netop det Arbejde, jeg passer for, —
og hvilken lang og trang Vej er der ikke til at faa Sindet saaledes
vendt, at det glad og villigt gør, hvad der maaske fra først kun gen-
nem Uvidenhed om sig selv eller Misforstaaelse blev Livæts Opgave.
Men den største Værdi, en saadan Hjælp fra Undervisningens Side
kan yde, er dog, som sagt, den, at være med til at danne et Sind
med et virkeligt eget Indhold; et Væsen, der tidligt har en bevidst
Stræben efter at forstaa og tilegne sig noget; et Menneske, der vil
noget og er iblandt dem, der danne Oaser i Almindelighedens Sand-
liav. Og jo mere det individuelle saaledes kommer til sin Bet, desto
mindre vil det konventionelle, ideløse, paa Overfladen og med Strøm-
*) Karakteristisk er den ubevidste Kritik i en lille Piges Ord, der lød saaledes: »I
Skolen vil de nu, vi alle skulle være saa »søde«, men man kan ikke alle være
»sode«.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
