Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Højskolen og Hjemmene. Af Højskoleforstander Helge Hostrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Genstande under sit Slør. Den sænkede sig over Sjælen med sit
glædeløse Graa.
Men Stormens Magt er ikke evig. Hvor før den flade, glatte Hede
strakte sig ud, pipper nu mange Steder Grantoppene op. De ville en-
gang omdanne den barske Natur, frede om et rigere Liv og en større
Kultur. Faar man aldrig i Taagernes Land de meget vide Udsigter,
der kan dog blive mere at se efter end nu. Pietismen har mødt sin
Banemand. Kampen om, hvor Kulturens Grænser skulle sættes, er
mange Steder i fuld Gang. Mens de nøgne Marker hegnes af ung
Skov, vaagne Hjemmene af deres mangehundredaarige Dvale. Og
her møde vi Højskolens Arbejde.
• % •
•
>
I Hovedstaden blomstrede den æstetiske Dannelse, men Landbe-
folkningen forstod intet deraf. Man vidste kun, at København var et
Sodoma, som man vanskelig slap uskadt igennem. »Det er dog det
rare ved at.bo paa Landet, at der er saa megen Fordærvelse i Køben-
havn«, sagde engang en Kone. Alt tj’dede paa, at vi bestandig skulde
have en lille, dannet Flok, mens den store Befolkning tabtes mere og
mere agterud. Folket vegeterede.
Da kom Højskolen og slog Bro. Den oversatte paa Bondens Sprog
de Tanker og Interesser, der havde bevæget den dannede Portion.
Og dens historisk-poetiske Undervisning mødtes af en Modtagelighed,
der var ganske forbløffende.
Den sidste Menneskealder har mange Steder fuldstændig omskabt
Bondestanden; den bar udviklet hos den en praktisk Intelligens og
en trofast Idealitet, der lover godt for Fremtiden. Og aarlig skaber
Højskolen læsende Ungersvende, hvor før Kortspil og Svir vare de
eneste kendte Glæder. Den drager Skarer ud af Pietismens Stagna-
tion og vækker hos dem en energisk Oplysningstrang. Rundt i Lan-
det have Foredragshusene rejst sig som en stadig Forbindelse mel-
lem Højskolen og Hjemmene.
Og har denne Bevægelse frembragt enkelte Individer, der af mis-
forstaaet ideel Trang forlode deres Stand og bleve husvilde som en
Art aandelige Proletarer, saa virkede i det hele Højskoledannelsen
ikke svækkende paa det legemlige Arbejde. Tværtimod tog mangen
en Bondeknøs fat med fornyet Iver. Og mens han gik bag ved Plo-
ven, lød Højskolesangene hen over den flade Hede.
»Daarskab«, lød det undertiden fra Kirken, »verdsligt Tant og
Gøgl. Kom til mig, her er den eneste autoriserede Oplysning.« Men
Forsamlingshuset brød sig ikke derom. Det lille, røde Hus med det
sorte Paptag laa og kiggede helt respektstridigt over til den gamle
Kirke. Og Forsamlingshusene skød op som Muldvarpeskud Landet
v s.-. , <
■
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
