Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Højskolen og Hjemmene. Af Højskoleforstander Helge Hostrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over. Mange Steder bleve de Kulturmidtpunkter, der maatte erstatte
baade Universitet og Teater.
Man fik Lov at le igen, som man ikke havde let i Aaringer. Un-
dertiden kunde Folk vel have ondt ved at forstaa, at der kunde tales
om andet end religiøse Emner. En bekendt Foredragsholder og Præst
har fortalt følgende: En Bondekarl havde en Aften hørt paa, at »Gen-
boerne« blev oplæst. Da man spurgte ham, hvorledes han syntes om
det, svarede han: »Jo, det var vel nok Guds Ord, men jeg kunde da
næsten ikke bare mig for at grine«.
Men efterhaanden udvidedes Sindet, og man begyndte at begribe,
at man havde mere at leve for end bare at vente paa det hinsidige.
Livet kaldte paa ens Kræfter, ens Evner, ens Levelyst. Og Hytterne
lettede paa Taget. Loftet hævede sig, og Vinduerne bleve store og til
at lukke op. Nu var der noget at se efter. Fra Forsamlingshuset
sivede Tanker ud, der drøftedes de lange Vinteraftener. Der sattes
Problemer under Debat.
Det ses ved første Øjekast, om et Hjem er præget af Højskole-
bevægelsen. Ikke blot møder man, idet man lukker Døren op, Olje-
trykket af Grundtvig, der hænger over Sofaen. Men hvor et Par
gamle Højskoleelever have sat Bo, er det som en ny Tids Skønheds-
trang er flyttet ind med dem. Et saadant Hjem kan næsten minde
om Risbøgen ved Foraarstid. Det staar med sine visne Minder fra
en gammel, snæver Tid, en barnlig, uudviklet Smag, Side om Side
med Bebudelser om en ny Sommer. De gamle, tarvelige Billeder,
hvor en blaa Kristus velsignede smaa, røde Børn, ere bievne afløste
af Litografier og Fotogravurer, der ere værd at se paa. Men endnu
finder man gammeldags prentede Begravelsesvers i Glas og Ramme,
ja maaske endog noget pietistisk Tøjeri om, at Kristus græder, naar
Verden ler. Og i den snævre Boghylde rykke Bøgerne ind. Ved Siden
af de meget yndede Prækensamlinger og Andagtsbøger komme Digter-
værker, Romaner og Skuespil. Ganske vist kan man undertiden blive
en Smule forbløffet ved at høre en Ubetydelighed sat i Rang med en
virkelig Kunstner, og man opdager tit, at det staar smaat til med
Skelnesansen. Men man forstaar, at det kan ikke være anderledes.
Og Samtalen har faaet en Rækkevidde som aldrig før. Det er dog
Mennesker, der interessere sig for noget, have noget at tale om.
Højskolen har forstaaet at vinde Landbefolkningens Hengivenhed.
Den skal retlede Ungdommen i Livets Kampe. Fra den haaber man
paa Hjælpen, naar en Søn skejer ud. Og til den søger Datteren for
at faa Trøst for sin Kærestesorg. Det ene Elevhold efter det andet
— flere Tusinder om Aaret — spredes ud Landet over med Lyst og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
