Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Lektier. Af Skolebestyrer Chr. Lenning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
disse første Aar’ naas et nævneværdigt Resultat, gælder det om at gaa
langsomt frem, idet man atter og atter vender tilbage til de tidligere
vundne Erfaringer, saa at disse efterhaanden blive Faktorer, Barnet
rent mekanisk benytter, og der kræves fra Lærerens Side stor Taal-
modighed og ofte en ikke ringe Resignation, da han maa være klar
over, at Barnets Mangel paa Forstaaelse ikke sjældent bunder i en
mangelfuld Fremstilling fra hans Side; han maa opmuntre og lokke
Barnet til selvstændig Virksomhed ved Spørgsmaal, afpassede efter
dets Fatteevne, og Eksempler, hentede fra dets Forestillingskreds, og
navnlig vogte sig for ved gnavne og i mange Tilfælde uberettigede
Bebrejdelser at svække Interessen; man maa ikke glemme, at et Barn
fra først af gerne vil udføre sit Arbejde godt, og at Dovenskab og
Uvillighed i mange Tilfælde har sit Udspring i en Følelse af ikke at
kunne magte de forelagte Opgaver. Jeg er sikker paa, at mangen en
Dreng, som har faaet Prædikatet doven, vilde tage sig helt anderledes
ud, naar man fra først af havde søgt at opdage, hvad det var for
Vanskeligheder, der særlig stillede sig i Vejen for ham, og prøvet paa
at faa ham til at indse, at var Stenen end tung, flyttes kunde den
dog. Man skal gøre sin Pligt, og man skal ogsaa læse sin Lektie,
hvor trælsomt det end til Tider kan være; men de voksne maa aldrig
glemme, at saa længe man er ved »at lære« noget, er det nødvendigt,
at man af og til griber fejl, og Børn ere desuden nu engang ikke
Automater, men levende Væsener, hvis Interesse fanges og skal fan-
ges af Livets mangfoldige Fremtoninger omkring dem. Gælder det
her sagte Gennemgangen paa Skolen, gælder det selvfølgelig ogsaa
den Hjælp, der ydes i Hjemmet, og denne kan, som ovenfor bemær-
ket, paa dette Stadium have sin Betydning; thi Fader og navnlig
Moder have jo et Kendskab til deres Barn, som Skolen savner, og
kunne derfor bidrage meget til at hjælpe over Vanskeligheder baade
direkte ved Bistand og indirekte ved værdifulde Oplysninger.
Alt som Barnet vokser, maa Læreren indskrænke sin Bistand, saa
at Lektielæsningen mere og mere bliver et selvstændigt Arbejde, men
han maa være klar over, at helt opgives kan den ikke, og der vil
stadig være nok at gøre: de forskellige Pensa maa afpasses efter
deres Indhold, og man maa have sin Opmærksomhed henvendt paa,
saa vidt muligt at faa alle de enkelte Individer med, hvad der ofte
i lidt talrige Klasser bereder store Vanskeligheder. Det er jo altid
lettest at henvende sig til de flinke, da man jo hos dem er sikker
paa at faa Svar; men det er der dog ingen Tvivl om, at de flinke
Børn komme nok med, mens det er dem, som af en eller anden
Grund ere tilbage, der skulle arbejdes med. Paa dette senere Stadium
træder altsaa Gennemgangen noget i Baggrunden, mens Overhøringen
overtager dens Rolle, og nu bliver det Opgaven gennem denne at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>