Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Legemlig Opdragelse. Af Gymnastiklærer K. A. Knudsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kan falde og slaa sig. Jo mere Gymnastikken naar at lære en dette
Musklernes rette Sammenspil, der hedder Behændighed, desto bedre
har den dannet Legemet, desto mere har den lært det at bruge
Kræfterne med størst Virkning og Økonomi. Denne Evne er der
ikke blot Brug for i Gymnastiksalen — saa var den ikke meget
værd —, men visselig ogsaa i det daglige Liv; den gør vor Optræden
mindre kejtet, friere og smukkere; den redder os i en Mængde Hæn-
delser fra at komme galt af Sted; den gør legemligt Arbejde lettere,
idet den lærer at tage behændigt og kraftbesparende derpaa og hjæl-
per saaledes til at gøre udholdende.
Som nævnt ere det daglige Livs Bevægelser ensidige og de almin-
delige Arbejdsstillinger saavel til aandeligt som til legemligt Arbejde
usunde og uskønne; Legemet holdes bøjet og arbejder væsentligst
med Bøjebevægelser. Det Legeme, der ikke faar nogen Modvægt her-
imod, faar sit Præg herefter: bøjet Hoved, bøjet Ryg, bøjede Arme
og Ben. Det lormes altsaa uskønt. I Modsætning hertil vil Gymna-
stikken give Legemet Skønhed, idet dens Bevægelser ikke blot ere
alsidige og stræbe at skaffe Harmoni mellem Legemets enkelte Dele,
men den bar en Del Øvelser, der ere valgte og formede saaledes, at
de ere meget virksomme til at kalde Skønhed frem i Holdning og
Bevægelser. Heri bar Gymnastik atter et Fortrin fremfor andre Mid-
ler til legemlig Opdragelse. Det at faa Legemet udviklet til Skønhed
er nemlig ikke en Sag af underordnet Betydning, naar Talen er om
legemlig Opdragelse. Det er ikke blot og bart en Forfængelighedssag,
som det er at stræbe efter fine og kostbare Klæder. Thi Stræben
efter Legemsskønhed falder meget nær sammen med Stræben efter
Legemssundhed. Skønhedens Mærker: et fint baaret Hoved, et hvæl-
vet Bryst, en rank Holdning og lette, spændstige Bevægelser ere netop
Sundhedens og Kraftens Kendetegn, og de falde sammen med hvad
Sundhedslæren, Fysiologien, fordrer af Legemet, for at Livets vigtigste
Virksomheder, Aandedræt, Blodomløb og Fordøjelse, kunne foregaa
lettest og fuldkomnest.
De Fordringer, vi Nutidsmennesker stille til vort Ydre, gælde i for
høj Grad blot Klæderne. Vi have ikke for ingen Ting det Ordsprog:
Klæder skabe Folk. Kunde Sansen for Legemets Skønhed blive vakt,
vilde der være vundet meget for en sund og kraftig legemlig Udvik-
ling. Thi Folk vilde da snart lære, at Skønhed ikke naas uden gen-
nem Sundhed. Det var Skønhedssans, der lærte Oldtidens Grækere at
udvikle Legemet saaledes, at de endnu staa som det uopnaaede For-
billede paa Sundhed og Kraft. Uden at de havde faaet Skønheden
med, kunde de aldrig have sat legemlig Opdragelse saa højt blandt
Midlerne til Folkets hele Opdragelse, som de gjorde. For dem var
Skønheden Gymnastikkens. Sjæl. Hos os er Skønhedssansen flyttet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
