Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Legemlig Opdragelse. Af Gymnastiklærer K. A. Knudsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Legemet til Klædedragten. Vi overlade Skrædderen og Sypigen at
danne vor Krop ved at lade dem stoppe ud hist og snøre ind her;
vi ere tilfredse, naar vi saaledes faa dækket over en misdannet Krops
Skrøbeligheder og Mangler; og vi ere saa vænnede til kun at se Folk
til Klæderne, at vort Øje ikke længere siger os, at den Pynt, der alene
sidder i Klæderne, er saa forskellig fra den Skønhed, et smukt Legeme
ejer, som det falske altid er fra det ægte.
Tages Skønheden med i Gymnastik, som den bør, vil den lede
Undervisningen heri paa den rette Vej. Der er ofte begaaet den Fejl
at gøre Gymnastik væsentlig til Indøvelse af visse Færdigheder og til
Udførelse af visse Kraftkunster. Derved udelukkes i Virkeligheden
de allerfleste fra at faa noget Udbytte al den, og de faa, som have
gode Anlæg, ja deres Udbytte kan endog være ringe nok; thi Sund-
hed følger ikke med og betinges ikke af Færdigheder, og Kraftkunster
tage ofte flere Kræfter, end de give. Desuden tage baade Færdigheds-
øvelserne og Kraftkunsterne alt for megen Tid at lære, da de næsten
atid ere Enkeltmandsøvelser. Der vil ikke blive Tid til, at alle kunne
faa en kraftig og over hele Legemet jævnt fordelt Motion; Eleverne
ville ikke blive varme og ville ikke føle det Velbehag, der følger med
Blodets raske Løb gennem alle Legemsdele, og som dels giver den
mest umiddelbare Glæde ved al Legemsbevægelse og dels er det sik-
reste Udtryk for, at Legemet har faaet det Maal af Bevægelse, som
er gavnligst, især saa længe det vokser. En saadan Gymnastik vil
desuden ikke kunne vække Forældres og Skolemyndighedernes Tro
paa, at dette Fag er værdifuldt for Skolen som Opdragelsesmiddel;
dertil er det for lidt tilgængeligt for Eleverne, særlig for de mindre
vel udviklede, som netop trænge mest; dets Maal ligger tor lavt; det
er ikke Dygtiggørelsen for Livet, det gælder.
Bliver derimod Skønhed i Øvelserne den Ledetraad, man følger i
Gymnastikundervisningen, vil man blive nødt til at gøre sit Valg at
Øvelser efter Elevernes Standpunkt og Kræfter; hvad der nemlig skal
udføres med den yderste Anspændelse af Kræfterne, vil altid blive
uskønt. Læg saaledes Mærke til de forvredne og uskønne Stillinger,
som mange Øvelser i Barre, Binge og Trapez nøde Børn til at ind-
tage, fordi de ikke have Kræfter til at tumle hele Legemets Vægt
med Armene. Man vil ledes til at vælge Øvelsesformer, som ind-
arbejde smukke Stillinger og som indøve beherskede Bevægelser.
Det er langt fra Meningen hermed at ville sige, at Kraften ikke
maa udvikles; det bør den blive endog i høj Grad. Kun bør denne
Udvikling altid foregaa i Pagt med Skønheden. Thi uden Skønhed
bliver Kraften let til Baahed. Og hvis der ved Kraft forstaas Muskel-
kraft, saaledes som de gøre, der stræbe efter at kunne udføre Kraft-
kunster, maa man huske, at den Slags Kraft godt kan drives frem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>