Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Legemlig Opdragelse. Af Gymnastiklærer K. A. Knudsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uden at Organer som Lunger, Hjerte og Fordøjelse styrkes, ja de
kunne endog svækkes. Og det er dog paa deres Virkekraft, at Lege-
mets Sundhed beror langt mere end paa Muskelkraften. Da den
græske Gymnastik stod i sin Blomstring, var den en Folkesag; den
indgik som et ganske nødvendigt Led i hver fri Mands Opdragelse.
I hvilken Grad Skønheden raadede i den, derom vidner Billedhugger-
kunsten fra den Tid; da formede den det græske Menneskeideal: den
frie, skønne Menneskeskikkelse, Helten, Frihedens Forsvarer, sit Fædre-
lands værdige Søn. Den viser os Legemet adlet ved Skønhed. Da
den græske Gymnastik blev til Kraftkunster, som kun nogle enkelte,
Atleterne, øvede sig i,‘ var den kommen i Forfald og var ikke længer
Folkets Ejendom: det var blevet Tilskuere ved Øvelserne i Stedet for
Deltagere i dem (ligesom vi ere det ved Cirkusforestillinger og Bryde-
kampe). Raahed traadte da i Stedet for Skønhed. Havde vi ikke
andre Vidnesbyrd herom, vilde Kunsten fra den Tid fortælle os det
tydeligt nok. Den viser os nu den raa Slagsbroder, en Menneskekrop,
klodset af Muskler, uden Aand og Skønhed. Den Tids berømteste
Læge, Galmus, forkastede saadanne Øvelser fra et Lægestandpunkt.
Platon siger, at Atleterne sov Tiden bort, og naar de fjernede sig lidt
fra den bestemte Diæt, faldt de i svære Sygdomme. Filosofferne sagde
om dem, at deres aandelige Evner tog af i samme Grad som deres
legemlige Kræfter tog til. — Nu, da legemlig Opdragelse vinder mere
og mere Forstaaelse, var det godt, om vi lærte af Grækerne og sør-
gede for at faa den gjort almenmenneskelig og. ikke lod den blive
trukket ned til noget af saa ringe Betydning, som at nogle faa op-
læres til vanskelige Kunststykker og Kraftprøver.
Ved Siden af Gymnastik er Leg og Idræt, særlig Boldspil, bleven.
draget frem som et vigtigt Led i Ungdommens legemlige Opdragelse.
Intet er mere berettiget.
Leg er den Form for Legemsbevægelse, som er Børn naturligst.
»Det Barn, som ikke faar Lov til at lege, bliver aandeligt og legem-
ligt forkrøblet og forkuet.« De Lege, som et Barn vælger, ere ikke
dem, der foregaa i Stilhed. Naar et sundt Barn en Tid er holdt i
Ro og det slippes ud, gaar det ikke; det løber, springer, danser, raa-
ber og støjer. Det er Bevægelsestrangen, der tager Erstatning; den
er lige saa stærk som Sult og Tørst; den kræver Tilfredsstillelse lige
saa kraftig, og det er samme Synd mod Barnet at undertrykke den,
som det er at nægte det Mad, naar det er sulten. Leg er Udslag af
Barnets Vilje eller rettere af Viljens første Form, Energien. Viljen som
Evne til at vælge og tage Beslutning udspringer deraf. Den Fader
og Moder, som ser sit Barn kaste sig med hele sin varme Sjæl ind
i Legen, har Grund til at glæde sig. Det varsler om et dygtigt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
