Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Par Ord om Børnelege. Af Anna Erslev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I min »Legebog« findes den egentlige Gætteleg, som bande yngre
og ældre kunne more sig med, givet paa følgende Maade:
Man tænker paa en Ting, og der spørges, om den horer til Dyre-, Plante- eller
, Mineralriget? Derefter bor man altid spørge, om det er en hel Ting, eller den er
forarbejdet af flere Ting? Dernæst h v o r Tingen findes — eller fandtes — eller om
den overhovedet nogen Sinde h a r eksisteret, mulig kan det være en Ting i en Digt-
ning. Siges der nu nej til alt dette, kan man spørge, om det da er et »Begreb«, f. Eks.
en Følelse? Endelig lyde Sporgsmaalene om det vedkommer eller tilhører en Person,
og hvis det er en Ting, hvad den bruges til? — Er man naaet s a a vidt, gaar Resten
af sig selv.
Eksempel. Kristian, August, Julie og lille Karen gætte; Mariane tænker. —
K r is tia n : Hører det til Dyre-, Plante-eller Mineralriget? M a r ia n e : Dyreriget. A u g u s t:
Er det et helt Dju* eller tilberedt af et Dyr? M a r i a n e : Det er tilberedt, men ikke
af eet D yr— af flere. J u lie : Af Pattedyr? M a r i a n e : Noget er af Pattedyr. K r i s t i a n :
Er det andet af en Fugl? M a r i a n e : Nej. J u lie : Et Krybdyr? M a r i a n e : Nej. Lille
K a r e n : En Rotte? M a r i a n e : Nej, Tulle, den er ogsaa et Pattedyr. K r i s t i a n : Et In-
sekt? M a r i a n e : Rigtig — men jeg glemte før at sige, at det er lavet af to Pattedyr.
K r i s t i a n : Godt — altsaa en Ting af to Pattedyr og et Insekt. A u g u s t : Hvor findes
den Ting? Her i Landet? M a r i a n e : Ja. K a r e n : Her i Stuen? M a r i a n e : Nej. K r i s t i a n :
H eri Huset? M a r i a n e : Ja — Julie, du falder i Staver og glemmer at spørge. J u lie :
Nu kommer jeg. Er det i Spisestuen? M a r i a n e : Nej. J u lie : I Sovekammeiet. M a -
r ia n e : Ja. K r i s t i a n : Tilhører den Moder? M a r i a n e : Ja. A u g u s t : Er det til Pjmt ellei
til Nytte? M a r i a n e : Begge Dele. K r i s t i a n : Vi maa se at hitte de Dyr. Ei det stoie
Dyr? M a r i a n e : Insektet er jo lille, men det ene Pattedyr er meget stort. K a r e n . Et
det et fælt et? M a r i a n e : Ja—a. K a r e n : Spiser det Mennesker? M a r i a n e : Somme lidet.
K r i s t i a n : En Løve? M a r i a n e : Nej. J u lie : En Bjørn — aa jeg har det Modets
Bjørneskindsmuffe? M a r i a n e : Rigtigt. K r i s t i a n : Men hvor fik du de andre Dyt fta?
M a r i a n e : Det var Silkeormen, som har givet Silkeforet, og kaaret, som har gRet
Ulden. J u lie : Godt — men det er dog vist i Regelen Bomuld, der er bag ved Silke-
foret. Saa var det en Ting af Planteriget. M a r i a n e : Man kan have begge Dele.
Tør nogen højtidelig Pædagog, der ikke ynder »Børnelege«, ^o\e
at paastaa, at denne Gætteleg er det bare Vrøvl? Læres der ikke
baade det ene og det andet heraf?
Men det kan gøres finere endnu, saaledes at baade Børn og voksne
maa samle al deres Omtanke.
Eksempel. En Dag kommer Onkel Valdemar til Gæst, og i Mørkningen skulle
baade Børnene og de unge »gætte«, thi det er Onkels \ndlingsleg. Stoie Biodei
Frits og hans Ven, Student Hansen, og Marianes Veninde, Frøken Holm, maa og-
saa med.
O nkel V a l d e m a r : Nu skal jeg hitte en rigtig svær Ting. Naa, Studenter, nu gæl-
der det lige saa godt som til Eksamensbordet. Begynd saa. t r i t s : D^ie-, Plante-,
Mineralriget? O n k el: Ingen af Delene. K r i s t i a n : Et Begreb? Lf det ei saaianske
ligt. O nkel: Kør bare paa, saa hitte I det nok. S t u d e n t H a n s e n . Hvem \edkomraei
det Begreb? En af os? O n k e l: Skudt forbi. J u lie : Er det en Person, vi kende?
O nkel: Navnet kende I alle. K r i s t i a n : En Herre eller en Dame? O n k e l: Man kan
vel nok kalde ham en Herre? M a r i a n e : Det er da i alle Tilfælde en »ham«? O nkel:
Ganske vist. F røken H o l m : Er det en ung Herre? O nkel. Engang \ai han ung, og
man maa liaabe, han ogsaa blev gammel. J u lie : Er han dod ? O n k el. Ja a dod
— leve gør han da ikke. F rits: Halløj, har Fyren levet i Viikeligheden? Det glemme
‘V
’k’y...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
