Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danske Skolebørns Kost. Af Rigmor Bendix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
>
■
>1”; * ■
>
v,
A , / u » ’ > • .
ii-
1 .. \ (•
•j
DANSKE SKOLEBØRNS KOST 125
Brød og et Stykke Chokolade. Kl. 7 Middag: en eller to Kødretter,
Grønsager, Dessert, Vin og Vand. Ingen Aftensmad.
I Belgien er Levemaaden som i Frankrig, dog synes Desserten at
mangle.
I Amerika begyndes Dagen som i England med et kraltigt Maal-
tid samt Frugt.
Sammenligner mart nu Danmarks og delvis Skandinaviens Levevis
med de andre Landes, vil man se, at faa Steder leves der saa magert
om Morgenen som her. Intetsteds falder det første kraftige Maaltid saa
sent paa Dagen som her. Intetsteds spises saa meget Rugbrød som her.
Intetsteds svækkes som her Lysten til Kødet ved søde Forretter. Intet-
steds hestaar som her I af Dagens o Maaltider af Smørrebrød.
Der er dem, som mene, at Englændernes Kost er for tung og
bidrager til forskellige Sygdomme (Nyrelidelser, Ledegigt); andre igen
udlede disse af for stærk Nyden af Porter og Vine. Men selv om et
enkelt Folk gik for vidt i sin prisværdige Bestræbelse for gennem
nærende Føde at skabe et kraftigt Folk, saa vilde dette ingen Grund
være for os til at undervurdere Betydningen af kraftig Ernæring.
Mange Mennesker, som have boet i Frankrig og England, erklære,
at Arbejdsevnen, Dygtighed og Udholdenhed, der er større end bos
os. — Det er vel na?ppe overilet at antage, at en af Grundene hertil
er den kraftigere Kost.
Men svare nu ogsaa disse Paastande til Lægernes og Fysiologernes
Erfaringer ?
Da jeg er Lægmand, maa det være mig tilladt at anføre de Ud-
talelser, som en dygtig Fagmand har været saa velvillig at stille til
min Raadighed.
Menneskets Fødemidler ere hovedsagelig sammensatte af tre Grup-
per af kemiske Forbindelser (bortset fra Vand og Salte):
1) Æggehvidestofferne (som ere de væsentlige Bestanddele af Kød,
Fisk, Ost og Æggehvide).
2) Fedtstofferne.
3) Sukker og Stivelse (Hovedbestanddelen af Gryn, Mel, Ærter,
Kartofler.
Disse tre Hovedbestanddele maa indeholdes i enhver Kost, som
skal bevare Legemets Vægt og Muskelkraft ved at forny det daglige
Stoftab. Mængdeforholdene kunne veksle inden for temmelig vide
Grænser. — Ingen af vore almindelige Fødemidler kunne henføres
udelukkende til en af disse Grupper; i Kød findes saaledes ogsaa
Fedt, i Korn og Bønner ogsaa Æggehvidestoller.
Mange og .omhyggelige Undersøgelser have vist, at et voksent og
arbejdende Menneske (Nordeuropæer) for at have tilstrækkelig Ernæ-
ring daglig behøver henved:
j V ■ ■
-i’-I I ? i ii
: ■ :
* ■ ;-■
•;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
