Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tale og Oplæsning. Af kgl. Skuespiller P. Jerndorff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maneren); men hvor Kommaet k u n danner grammatisk Adskillelse
mellem to i Tanken tæt forbundne Sætninger, skal det ikke høres i
Læsningen, saa lidt som det fornemmes i Talen.
Semikolon og Punktum svarer derimod i Reglen til Talens større
Adskillelser og faar sit Udtryk i en større Sænkning af Slutnings-
tonen (ikke af hele Slutningen, kun af den eller de sidste ubetonede
Stavelser).
At Tegnene staar i et rent ydre Forhold til Sætningsbygningen, og
ikke retter sig efter det sagtes egentlige Indhold og Væsen, ses bl. a.
ogsaa deraf, at Sætninger i Spørgeform altid afsluttes med Spørgs-
maalstegn, selv om der intet S p ø r g s m a a l er. Det er nemlig meget
hyppig Tilfældet, at der bag Spørgeformen ligger noget andet, der er
det væsentlige, og som derfor bestemmer Tonefaldet, hvor der altsaa
slet ikke skal spørges, og hvor derfor Spørgsmaalstegnet vildleder.
Det kan være et Udbrud af Glæde (»er du her?«), af Vrede (»hvad
gaar der dog af dig?«), af Deltagelse (»gør det meget ondt?« her er
ogsaa et Spørgsmaal, som man vil have Svar paa; men Tonefaldet
beherskes af Deltagelsen, der ligger bag), en Advarsel (»er du gal?«)
eller Bebrejdelse (»er du gal?«), hvor det bliver ligefrem meningsløst
at anvende den stereotype Spørgetone og behandle det som et virke-
ligt Spørgsmaal. Og dog hører man stadig, hvorledes Folk, forledede
af denne lille anmassende og iøjnefaldende Krusedulle, Spørgsmaals-
tegnet, læser som Spørgsmaal, hvad der skulde formes ganske ander-
ledes, efter det bagved liggende Motiv. Af de anførte Eksempler ses,
at det hyppigst er U d b r u d af forskellige Stemninger, der har taget
Spørgeform. Det var vist her ganske praktisk, om Forfatterne gjorde,
hvad jeg kun har set hos Bjørnson, satte Udraabstegn efter saadanne
kun tilsyneladende Spørgsmaal. I ethvert Fald skal man gøre sig
særlig interpunktionsuafhængig ved dette Tegn, og altid prøve, om
der ikke ligger noget andet og dybere bagved, som er bedre end den
blotte Videbegærlighed.
Men foruden at Talen har sine Adskillelser ved Stemmesænkning,
og ofte har dem paa andre Steder, end Interpunktionen angiver, har
den ogsaa sine A f b r y d e l s e r , og det ofte paa Steder, hvor ingen
Interpunktion staar, hvor man blot standser, enten for Vejrtræknin-
gens Skyld, eller for Anskuelighedens Skyld,’ eller for begge Dele
under eet, idet man benytter Anskuelighedspausen tillige til Vejr-
trækning. Intet er kedsommeligere og mere udviskende for Opfattel-
sen end meget sagt i eet Vejr, medens den anden Yderlighed, at sætte
omtrent hvert Ord i Glas og Ramme, naturligvis Ogsaa er utaalelig.
Men Pausen har sin store Betydning i Talen som i Musikken. Den
forenes altid med de større Adskillelser, der udtrykkes ved Stemme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
