Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tale og Oplæsning. Af kgl. Skuespiller P. Jerndorff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TALE OG OPLÆSNING
Forholdet bliver da det, at alle de væsentligere Ord (de, der mest er
Bærere for Tanken) faar Vægt paa deres vægtfulde Stavelser, naar de
er Flerstavelsesord, paa deres ene Stavelse, naar de er Enstavelses-
ord, medens Smaaordene (Artikler, Stedord, Bindeord, Forholdsord,
Hjælpeverber o. s. v.) som Begel er vægtløse.
Men man vil snart høre, at Vægten ofte bliver forskellig fordelt
paa de forskellige vægtige Stavelser. Kun naar alle de fornemste Ord
har lige Betydning for Tankens Udtryk, faar de samme Vægt. Men
overalt, hvor Tanken væsentlig samler sig om et enkelt Ord som Top-
punkt, faar det den s t æ r k e s t e Vægt, de andre vægtige en svagere, mer
eller mindre, efter det fjernere eller nærmere Forhold, hvori de staar
til T a n k et oppe n. Tankevægten kan i den Grad være samlet i et
enkelt Ord, at alle de andre Ord omkring det bliver vægtløse.
Den ligelige Vægtfordeling træffer vi i den rolige Tale, i den jævne
Fortælling:
»Han er et overmaade behageligt Menneske baade i Tale og
Væsen.«
»Det varede ikke længe, før Forholdet imellem dem helt
forandredes.«
Ulige Vægtfordeling finder vi i den mere bevægede Tale, der bliver
til et Slags lyrisk Udbrud, og i den livligere Fortælling:
»Det er et af de ubehageligste Mennesker, jeg kender« (maa læses
med Energi og Fart i Udtrykket).
Her falder stærk Vægt paa den stærkt fremhævede Stavelse, en
mindre paa den mindre fremhævede, en ganske lille paa »eta og
»Mennesker«.
»Jeg har aldrig set noget saa henrivende!«
Sagt med stærkest mulig Energi og Liv, vil heri omtrent al Vægt
samles paa en eneste Stavelse.
Det før anførte Eksempel: »Det varede ikke længe, før Forholdet
imellem dem lie lt forandredes« vil, sagt med større Livlighed, i Ste-
det for den ligelige Vægtfordeling, samle Vægten paa to Ord, men
ogsaa der i forskellig Grad, medens de andre væsentlige Ord kun faar
deres egen Ordvægt ganske svag.
Tydeligst vil den ulige Fordeling møde os i det belærende Fore-
drag. Her gælder det at præcisere det væsentlige i dets forskellige
Grader, og dertil bruges da den forskellige Vægt.
Tænkes Tanken klart, er det ikke vanskeligt at fordele Vægten
rigtigt, naar vi læser. Og det har vi dog som oftest lært, selv med
den stive Læsemanér. Det var jo netop dens væsentligste Maal at
lære os »den logiske Betoning«. Men sammen med Forskel i Tone-
vægt følger som oftest ogsaa en Forskel i Tonehøjde, saaledes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
