Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tale og Oplæsning. Af kgl. Skuespiller P. Jerndorff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der falder en højere Tone paa den vægtfulde end paa den vægtløse
Stavelse. Det hører vi allerede i det enkelte Flerstavelsesord:
Bøl skri træd.
ge, \T
e, For
Og saaledes ogsaa i den sammenhængende Tale, hvor de vægtfulde
Stavelser faar en højere Tone, medens de vægtløse Stavelser og Ord
synker ned paa dybere Toner, hvor de dog ligesom bæres i et lavere-
liggende Plan. Og jo større Vægt der falder paa et Ord, jo højere
Tone vil der følge med.
Det lærte Lcésemelodien os intet om. Den har sine stereotype
Tonefald, og samtidig med, at den jo nok paa en vis maskinmæssig
Maade forener Tonestigning med Tonevægt, saa lægger den, i Mod-
sætning til Talen, ofte sine vægtløse Stavelser op i Højde med, eller
endog højere end de vægtfulde (foran Komma).
Og hele den Verden af Tonesammenstillinger, Talen ejer, dens
Rigdom af Tonefald, af Melodier, kan man gerne sige, kender den
intet til. Den har kun sin Melodunte.
Men man vil lægge Mærke til, at medens forøget Tonehøjde i
Reglen følger med forøget Tonevægt, er S t i g n i n g s g r a d e n , den ind-
byrdes Afstand mellem de forskellige Bølgetoppe, ikke altid den
samme for den samme Fordeling af Tankevægten. Bølgegangens
Styrke har nemlig intet med Tanken at gøre, den hører F ø le ls e n
til. Vi vil høre, hvorledes Bølgerne i Talen gaar højere, eftersom
Følelsen bryder stærkere frem og sætter Sindet i Bevægelse helt op
paa Overfladen, — hvorledes Bølgerne bliver mindre, naar Følelsen
ligger dybere tilbagetrængt, — mindre og mindre, jo inderligere Følel-
sen bliver. Den største Inderlighed er ganske monoton.
Jeg anfører nogle Eksempler, jeg har brugt før*), fordi de synes
mig særlig betegnende:
Jeg er saa j u b l e n d e glad i Dag!
Jeg er saa in d e r li g glad i Dag!
Den første bruger en højere Tone i sit Udbrud, det andet en min-
dre høj i sin stille Inderlighed.
Jeg holder forfærdelig meget af dig!
Jeg holder uendelig meget af dig!
Du ved ikke, hvor jeg holder af dig!
Tankeindholdet er det samme, Vægtfordelingen derfor den samme,
men Tonehøjden forskellig, mindre og mindre med den voksende
Inderlighed.
*) Om Oplæsning, S 36, 37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
