Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tale og Oplæsning. Af kgl. Skuespiller P. Jerndorff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.leg kan blive r a s e n d e paa dig!
Jeg har aldrig kunnet lide dig!
Jeg h a d e r dig!
Sagt med størst mulig Inderlighed er det sidste Udtryk ganske
monotont.
Men saa er der desuden en Mængde andre Bevægelser i Talen,
forskellige levende Melodier til Udtryk for lige saa mange forskellige
Følelser og Følelsesgrader. Medlidenhed, Nedladenhed, Haan, Foragt
har saaledes med forskellig Melodi alle en dalende Bevægelse, med
ringe Bølgegang. Opmuntring, Anerkendelse stigende Bevægelse i
Melodien med stærkere Bølger.
Dette er kun et lille Eksempel. Følelsernes Verden er saa rig, at
den ikke lader sig udtømme i Eksempler, og den er saa levende og
saa bevægelig og fuld af Afskygninger, at den ikke lader sig skema-
tisere. Men er først Læsemelodunten udryddet, som er absolut hin-
drende for alle Følelsesudtryk, melder disse sig af sig selv, naar blot
den læsende har sin Følelse levende, bevægelig og vaagen.
Til Udtryksmidlerne for Følelsen hører desuden ogsaa — foruden
Tonefaldene — S t e m m e l e j e t , K la ng f ar ve n, S t e m m e s t y r k e n
og Tempoet.
De tungere, alvorligere Følelser bruger et d yb e r e Stemmeleje
end de glade, lette.
Ogsaa K l a n g f a r v e n s m ø r k e r e eller lysere Afskygninger skif-
ter med Følelsens Karakter.
At ogsaa S t e m m e s t y r k e n staar i Forhold til Følelsens m er
eller m i n d r e f r e m b r y d e n d e Kraft, ligesom Te mp oe t til den
større eller m i n d r e F a r t , hvormed den strømmer, synes at skulle
give sig af sig selv. Men netop her syndes der allermest i Læsningen,
der hyppigst bruger samme Tempo, samme Styrke helt igennem, og
ofte ogsaa samme Klangfarve, Stemmeleje og Intervaller. En Sætning
som den: »Han gik med tungt Sind sin ensomme Gang tilbage til
det stille Hus« maa naturligvis læses med s m a a Intervaller, med
dybt Stemmeleje, med m ø r k Klangfarve, d æ m p e t og langsomt,
medens: »Med lette, glade Tanker gik hun i den lyse Sommermorgen
langs med den blinkende Strand« maa have ganske de modsatte
Nuancer.
Men ikke blot Tanke og Følelse maa være med, levende og vaa-
gen, naar vi læser op. En Evne er der endnu, som fremfor alle maa
være i Virksomhed, og det er F a n ta s ie n .
Naar vi taler, er det vore egne Tanker og Følelser, vi giver; derfor
bliver de levende udtrykt. Naar vi fortæller noget oplevet, genser vi
det i Fantasien, idet vi meddeler det; derfor bliver ogsaa dét levende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
