Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børns Morskabslæsning. Af Overlærer A. G. Ø. Hauch - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg ikke det?« Det er sjældent, at Barnets »Hvorfor« bliver heldigt
besvaret af den voksne. Enten bliver denne gnaven og svarer:
»Hvorfor? Fordi jeg siger, du skal«, og saa har Barnet en Følelse
af at være forurettet, eller, hvad der er langt uheldigere, den voksne
indlader sig paa en Diskussion med Barnet og trækker som oftest
her det korteste Straa.
Allerede ved den direkte Opdragelse gør vi ofte den Erfaring, at
det svagere Middel virker eftertrykkeligere end det stærkere; et Øje-
kast, et let Minespil, den tavse Bebrejdelse kan komme til at frem-
bringe et langt dybere Indtryk og vække Lydighedslysten langt mere
end det strenge Ord eller den haarde Straf. Og den direkte Opdra-
gelse bliver da først fuldt virksom, naar den understøttes af den in-
direkte, som Opdrageren giver ved sit Eksempel. Eksemplet er det
virksomste af alle indirekte Opdragelsesmidler; det viser ikke blot,
hvorledes man skal være, men ogsaa, at det er muligt at være, som
man skal, og det ægger ikke til Modsigelse eller Kritik paa samme
Maade som Befalingen eller Forbudet. Det Opdragelsesmiddel, som
i sin Virkning kommer Eksemplets Magt nærmest, er Læsning, den
frivillige Læsning. I sine Minder siger Hauch: »I samme Bog (Beau-
monts Magazin) gjorde jeg Bekendtskab med de ældste Fortællinger
i den hellige Skrift, der saaledes virkede paa mig ikke blot ved deres
vidunderlige Storhed, men ogsaa fordi det blev mig tilladt med Fri-
4
hed at tilegne mig dem, uden at det var mig paalagt at lære dem
udenad som en Lektie«. Heri ligger netop Hovedgrunden til Læs-
ningens opdragende Indflydelse. Den virker allermest moralsk, naar
den ikke moraliserer. Hvor kan det være, at vi ofte agter mere paa
en fremmeds Baad, end paa vore nærmeste Venners? Det er, fordi
vi hos vore Venner forudsætter, at Raadet vil være hildet, bundet af
visse Grundsætninger og Hensyn, hvis Berettigelse vi ikke altid er
tilbøjelige til at indrømme. Hos en fremmed venter vi et mere
upartisk Syn, og netop derfor bar vi mere Lyst til at rette os efter
ham. Og der har vi dog søgt Raad, selv villet fremkalde en Paa-
virkning. Men der, hvor vi intet Raad søger, hvor vi ganske giver
os hen, hvor vor Opmærksomhed er optaget af ganske andre Ting,
der bliver »den Lære, som kommer, uden at vi søger den, den virk-
somste af alle. Dette er en af de gode Følger af historisk Læsning,
men man bør ikke mærke nogen stærkt fremtrædende Anstrengelse
for at fremhæve Belæringen. Moralske Refleksioner, som opstaar af
sig selv, som uundgaaelig opkommer i en given Situation, har størst
Udsigt til at frembringe et varigt Indtryk........De Bøger, Barnet selv
vælger, som læses uden Følelse af Pligt eller Ansvar, er de mest vel-
talende og overbevisende af alle Sædelærere« (Bain).
For at et Digterværk kan gøre Indtryk paa os, maa vi tro paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
