Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børns Morskabslæsning. Af Overlærer A. G. Ø. Hauch - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dets Sandhed. Vi maa føle os fuldt overbeviste om, at saaledes som
her er skildret, kan Mennesker tænke og handle. Skarpere Øjne end
vore har set dem, dybere Kendere af Sjælens Mysterier indestaar os
for, at saadanne Mennesker gives der, og saa faar da mangen Gang
de digtede Skikkelser større Liv og Tilforladelighed for os end de,
som vi selv har kendt og iagttaget. Hvis nu Digterne fortalte os, at’
der ikke gaves andet end egennyttige Personer og Keltringer i Ver-
den, vilde vi fortvivle, men det gør de ikke, det vilde ikke være Sand-
hed, thi saaledes er det ikke i Livet, Jorden er ikke befolket af lutter
Uhyrer, lige saa lidt som den er fuld af lutter ædle Sjæle. Saa gaar
det da i den digtede Verden ganske ligesom det gaar i den virkelige.
Det gode, vi møder, kan styrke os og opfordre os til Efterligning, det •
onde kan vække vor Afsky og afholde os fra at slaa ind paa samme
Vej. Møder vi i Livet en Løgner og en Pralhans, behøver vi ikke at
lade os smitte, ofte styrker det os og bringer os til at love os selv,
at ham vil vi ikke ligne. Ganske saaledes med, hvad vi læser i Digter-
værket. Og man skal ikke tro, at man skal læse blot om ophøjede
Karakterer for at modtage de gode Paavirkninger. Aldrig føler vi
fastere Tro paa det gode, end der, hvor vi ser »durcli tiefes Ver-
derben ein menschliches Herz«. Gothes vidunderlige Ord lærer os
Sympati med en af de ringeste Skabninger, en af dem, som det men-
neskelige Hovmod ser allermest ned paa, vi føler, at den lejede Baja-
dere nu er frelst:
»Es freut sicli die Gottheit der reuigen Siinder;
Unsterbliche heben verlorene Kinder
Mit feurigen Armen zum Himmel empor«.
Den grumme Morder Hubert i »Kong Johan«, som kommer med
gloende Jern for at udbrænde Drengens Øjne og længe modstaar
dennes fortvivlede Bønner om Naade, indtil han pludselig slaar om
og udbryder: »Ikke for Alverdens Rigdom vil jeg skade dig«, eller de
ganske vist svagere Skikkelser Nancy i »Oliver Twist« og Carton i
»En Fortælling om to Byer« — det fælles er, at vi dybt bevæges ved
at finde noget godt der, hvor vi mindst venter det. Paa lignende
Maade virker det stærkt paa os, naar Digterne lærer os at finde noget
godt og ædelt hos et ganske jævnt Hverdagsmenneske, som i Schan-
dorphs »Et Levnedsløb fortalt paa Kirkegaarden«, der simpelt og sandt
fortæller om Bondekarlens Opofrelse af helé sin Livslykke for en an-
dens Skyld. I Guy de Maupassants »Miss Harriet« gribes vi af den
sande Følelse, hvormed han har fremstillet den af Gratierne forladte
Englænderindes Kærlighed til den unge franske Maler og den Maade,
hvorpaa hendes Død virker paa denne. Omvendt virker Skildringen
af de rene og uskyldige Naturer stærkest, naar vi ser dem i al deres
menneskelige Svaghed. Læs Gretchens Ord i »Faust«:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
