Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børns Morskabslæsning. Af Overlærer A. G. Ø. Hauch - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Wie konnt’ ich sonst so tapfer schmålen, .
Wenn thåt ein armes Mågdlein fehlen!
Wie konnt’ ich uber andrer Sunden
Nicht Worte g’nug der Zunge finden!
Wie schien mir’s schwarz, und schwårzt’s noch gar,
Mir’s immer doch nicht schwarz g’nug war,
Und segnet’ mich und that so gross,
Und bin nun selbst der Sunde bloss!
Doch — alles was dazu mich trieb,
Gott! war so gut! ach war so lieb!«*)
Er det blot disse Liniers Skønhed og rørende Simpelhed, der
griber os? Har vi ikke den dybeste Medfølelse med den ulykkelige
Pige; ikke blot hendes men »der Menschheit ganzer Jammer fasst
mich an«. Virker denne Sympati ikke moralsk? Hvis nogen i det
virkelige Liv mødte en stakkels Kvinde, der var stedt i en saadan
Nød, vilde han da ikke uvilkaarlig mindes Gretchens Klage, og vilde
den ikke bringe den kolde Farisæisme til Tavshed og vække Med-
lidenheden?
Den alt for stærke Fremhæven af det gode og ædle bliver tit
frastødende. J. P. Jacobsens »Fru Fønss« virker ved sin beskedne
Simpelhed. Det skønne Brev, som Moderen før sin Død skriver til
sine Børn, er saa stille, fordringsløst og ydmygt, ikke en Bebrejdelse,
ingen Moraliseren. Og dog lærer det ikke blot Tage og Ellinor, men
alle unge, der er i Stand til at vurdere det, at se ind i sig selv, at
føle, hvor stygt det er at dømme paa Ungdommens affejende, skaan-
selløse og egenkærlige Maade. Kunsten har til Hensigt, sigei Tolstoi,
at overføre den menneskelige Sjæls højeste og bedste Følelsel fia det
ene Menneske til det andet — og derved virker den moralsk. Og
man maa ikke komme med den tomme Indvending: det har aldeles
ikke været Digterens Hensigt at virke moralsk. Dette er ganske lige-
gyldigt, Spørgsmaalet er kun, om deres Værker virker saaledes.
Maaske vil ogsaa nogle finde, at den Paavirkning, som der her har
været Tale om, ikke egentlig kan kaldes moralsk. Men Moralen
lærer ikke blot, at man ikke skal slaa ihjel, ikke stjæle o. s. v. Og-
saa det virker moralsk, som viser os Synderens Anger, som læiei
*) Hvor tappert før jeg gennemhegled,
Hvergang en stakkels Pige fejled!
Og jeg, hvis Skam snart hver forkynder,
Hvor var jeg haard mod andres Synder!
Hvor sort mig syntes deres Brøde,
Saa aldrig nok de kunde bøde!
Jeg korsed mig, og stolt jeg spotted,
Og staar nu selv i Synden blotted!
Dog — hvad mig har i Skændsel stødt,
Gud! var saa godt! ak, var saa sødt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
