Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Mad og Drikke. Af Dr. med. Jürgensen - I. Nogle almindelige Regler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det, at m an sk al tygge sin M ad til den mest fuldkomne
— man kunde sige: rismelsgrødagtige — Udjævnethed, tør regnes
for at være en af de v ig tig ste R egler i h ele E rn æ rin g slæ re n -
man kunde fristes til at sige, at den er, rent praktisk taget: næsten
det halve af det hele.
Hver den, som ikke har sine af Naturen givne Tyggeredskaber i
Orden, særligt da alle ældre Mennesker, som i Reglen have en sva-
gere Fordøjelsesevne i Mave og Tarm, og overhovedet alle de mange,
som gaa rundt med hvad vi kalde »en svag Mave«, ere derigennem
meget uheldigt stillede og bør gaa til T a n d l æ g e n for at faa
deres T y g g e r e d s k a b e r f ul ds t ændi ggj orte. I denne Sammen-
hæng bør det ogsaa fremhæves, at en god Mundpl e j e , en ren
Mund, fri for urene Stumper og Rødder, har en stor Retydning for
en god Fordøjelse og derigennem for hele Sundheden. En Udskyl-
ning af Munden efter hvert Maaltid er meget at anbefale.
Vel skal man passe sin Mad, medens man er ved det; men det
er alligevel godt at nyde den under t i l t a l e n d e , opl i ve nde ydre
O m s t æ n d i g h e d e r , i godt Selskab, under renlige Forhold, i smuk
Anretning, fra ren Dug o. s. v.
Ma d e n s a p p e t i t v æ k k e n d e K a r a k t e r , dens Velsmag, Vel-
valgthed, den for hver Spise eller Drik mest passende Varmegrad*)
har en stor Retydning for en god Fordøjelse.
Alt saadant, tillige med en vel ber egnet Afveksling i Retterne,
er naturligvis af særlig Vigtighed for alle dem, hvis Madlyst er min-
dre god. Men enhver mere kunstig Appetitvækkelse (Brug af stær-
kere Krydderi o. s. v.) bør man vel passe at holde indenfor de snæv-
reste Grænser. Det kan nemlig godt siges: at d er i Al mi ndel i ghed,
hvor der er Raad til det, spises — og særligt d r i k k e s — alt
for meget.
Ro — o: ingen Anstrengelse — efter Maden er raadelig; men ikke
just Søvn, i alt Fald ikke nogen længere; derimod kan en ganske
lille Lur vel ikke skade. Det sovende Menneske fordøjer svagt.
Endnu kunde der være Anledning til her at sige nogle Ord an-
gaaende den rigtige Retning i Valget mellem alle de’ forskellige Føde-
midler, som Mennesket har Raadighed over til sit Bord, alt eftersom
de hidrøre fra Planteriget eller Dyreriget.
Fejlagtig er den — i øvrigt baade blandt Læger og Lægmænd —
endnu meget gængse høje Værdsættelse af Kød og Æg, de dyriske
Fødemidlers Hovedrepræsentanter, som den egentlig nærende, den
*) Nærmere angivet: Vand omtrent 10—12° R., Rødvin 15—20°, Hvidvin 8—10°;
01 ligesaa; Kaffe, The, Kødsuppe: 35—40°; Mælk kold: 12—13° (varm som The
og Kaffe); Vælling og Grød 30—32°, Kod ca. 35° o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
