Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Mad og Drikke. Af Dr. med. Jürgensen - II. Vore Maaltider - Morgenmaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
m i n d e l i g h e d langt lettere for meget end for lidt af s t i m u -
lerende Midler.
Kaffe ville vi her til Lands jo helst have rigtig stærk. Den bliver
da en langt kraftigere stimulerende Drik og tør sikkert betegnes som
langt mindre almenanvendelig end The. At drikke den tilsat med
Mælk, som »Café-au-lait«, er i Almindelighed at foretrække, da Drik-
ken derigennem, paa hensigtsmæssig Vis, bliver svagere som stimu-
lerende Drik og samtidigt kraftigere som Næringsmiddel, i hvilken
sidste Retning den vanlige Sukkertilsætning ogsaa bidrager paa hel-
dig Vis.
Chokolade er som stimulerende Drik nærmest at sammenstille
med Kaffe. Den er i og for sig noget nærende og bliver det end
mere, naar den koges i Mælk og idet der jo i Almindelighed tilsættes
Sukker. Den taales væsentlig lige godt, hvad enten den er kogt i
Vand eller Mælk. En ikke sjælden Ulempe ved Chokolade — og
Kakao — er, at den hos svageligere, nervøst anlagte Mennesker kan
have en egen sløvende Indflydelse. Lavet af Kakaopulver (fedtberøvet
Chokolade) bliver den mindre nærende, især naar den, som det ret
almindelig er Tilfældet, laves med Vand i Stedet for med Mælk;
men den taales vel i Almindelighed noget bedre.
Sødmælk er meget anbefalelsesværdig som Morgendrik og almin-
delig anvendelig, da man jo i den koldere Tid kan nyde den varm
(kogt). Om den drikkes raa eller kogt, gør i Henseende til Fordøje-
ligheden næppe nogen væsentlig Forskel; derimod viser der sig med
Hensyn til »Taaleliglied« meget ofte en Forskel. Den ene taaler den
bedst raa, den anden kogt. Man nyde den, som det bekommer én
bedst.
Enhver, som ikke har noget særligt imod Mælkens kogte Smag,
bør vel af Forsigtighedshensyn lige over for Tuberkulose og anden
Smitte — Skarlagensfeber, Tyfus —, som Mælken kan medføre,
drikke den kogt eller »pasteuriseret«.
Skummetmælk — særligt c e n t r i f u g e r e t Mælk er paa Grund
af sin væsentlig ringere Næringsværdi (sit ringere Fedtindhold) langt
m i n d r e al men an ven del i g, særligt i B ø r n e e r n æ r i n g e n .
Rigtig fed Sødmælk, tilsat med Fløde, eller endog ren Fløde ei
for svage Folk, hvis Ernæring trænger til at ophjælpes, en sæi deles
a n b e f a l e l s e s v æ r d i g Drik, der efter min bestemte Erfaring i Reg-
len taales og fordøjes ganske udmærket godt, ogsaa al svagere
Mave r.
Kærnemælk af a l l e r be ds t e Sort, der er saa lidt sui saa
lidt gammel — som den overhovedet kan faas (efter Centiifugering
og kunstig Syrning), er i mange Tilfælde en meget letfoidøjelig og
veltaalt Drik).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
